Der går en tunnel mellem byens nonnekloster og munkekloster, Jensens Bøfhus ligger i en gammel ridderborg, og Christian 4.s svigermor har holdt til på The Irish House.

Det er der god sandsynlighed for, at du har fået fortalt på et tidspunkt. Det passer bare ikke.

Her er museumsinspektør for Aalborg Historiske Museum Inger Kirstine Bladts fem fortællinger om nogle af Aalborgs største myter:

1) Jens Bangs Stenhus

»Uden på huset er der sådan nogle vrængemasker, der vender mod rådhuset.«

»Det har i mange år været en myte, at det var en købmand, Jens Bang, der rakte tunge ad rådhuset, fordi han ikke blev rådmand.«

»Det var dog først 60 år efter hans død, at de blev sat op.«

»Desuden var han nok slet ikke interesseret i at blive rådmand, han havde jo så travlt med sin forretning.«

Jens Bangs Stenhus var næppe interesseret i at blive rådmand.
Jens Bangs Stenhus var næppe interesseret i at blive rådmand. Foto: Rebecca Haugaard Christensen
Vis mere

2) Jensens Bøfhus

»Henne ad Østerå ligger der en stor Jensens Bøfhus med et tårn på siden. Mange tror, det er en gammel ridderborg.«

»I virkeligheden er det blevet bygget i 1919 som en landmandsbank.«

»Den byggestil var allerede umoderne dengang, men landmændene var ikke så moderne, at de ikke kunne bygge en ridderborg i 1919.«

Jensen Bøfhus er langt fra en ridderborg.
Jensen Bøfhus er langt fra en ridderborg. Foto: Rebecca Haugaard Christensen
Vis mere

3) Ellen Marsvins Hus

»På Østerå ligger The Irish House i et hus, man kalder Ellen Marsvins Hus. Hun var Christian 4.s svigermor.«

»Stedet har dog ingenting med hende at gøre.«

»Fejlen skete i 1880erne, hvor et blad kaldet Illustreret Tidende skulle tage en masse billeder af Aalborg.«

»Så kom de til at bytte rundt på nogle billedtekster, så der under denne bygning kom til at stå Ellen Marvins Hus.«

Et magasin kom i sin tid til at bytte rundt på nogle billedtekster.
Et magasin kom i sin tid til at bytte rundt på nogle billedtekster. Foto: Rebecca Haugaard Christensen
Vis mere

4) Tunnelerne under Aalborg

»Der eksisterer mange historier om nogle såkaldte tunnelerunder i Aalborg, blandt andet ved Urbans kælder. Her siges det, at der går en tunnel til Aalborghus Slot og så en anden tunnel fra Aalborghus Slot til Nørresundby.«

»Der går også rygter om, at der er en tunnel fra nonneklostret Vor Frue Kloster til munkeklostret Gråbrødre Kloster. Men det passer ikke.«

»Tunnelerne i Aalborg Slot har bare været løbegange til, hvis man skulle forsvare voldene og bevæge sig uden at blive skudt.«

»I Urbans kælder var det bare dybe huller, de brugte til at skabe stabile temperaturer for deres øl.«

Måske der ikke var en dybere mening med tunnelerne i Aalborg.
Måske der ikke var en dybere mening med tunnelerne i Aalborg. Foto: Rebecca Haugaard Christensen
Vis mere

5) Aalborg Kloster

»På gavlen af Aalborg Kloster står der 'Anno 1506'. Det er sjovt, for hver dag kommer der turister og tager billeder af det her skilt, som ikke passer.«

»I 1906 blev klosteret renoveret, så der blev sat skilte op med 1906.«

»Men så på et tidspunkt i 50'erne har turistforeningen syntes, at turisterne blev forvirret over, at der stod 1906 på et kloster.«

»Så skiftede de bare nitallet ud med et femtal, så 1506 er bare fuldstændig grebet ud af luften.«

Var det 1506? Eller 1906?
Var det 1506? Eller 1906? Foto: Rebecca Haugaard Christensen
Vis mere