Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mandlige tv-værters benklæder er kommet til stor debat, efter at debattør og præst Sørine Gotfredsen i et indlæg til Kristeligt Dagblad kritiserer tv-vært Felix Smith for at være iført shorts, da han i sidste uge var vært på TV2-programmet 'Go´ aften Danmark'.

Gotfredsen skrev i indlægget, at hun under ingen omstændigheder synes, at en mandlig tv-vært skulle stå i shorts og ligne en badegæst. Nu svarer Felix Smith på kritikken.

I et skriftligt svar til tv2.dk skriver Felix Smith, at han synes, det er en lidt mærkelig diskussion, om mandlige værter må have shorts på eller ej, når de er på tv.

'Jeg vil sige, at jeg altid gør mig enormt umage, når jeg skal vælge det tøj, jeg skal have på, når jeg skal på tv. Når det så er sagt, så har det været den varmeste sommer længe, og vi sidder altså ikke i et nedkølet tv-studie. Vi sidder i et drivhus,' skriver Felix Smith.

Felix Smiths arbejdsplads 'Go´ aften Danmark' er ikke det eneste program, Sørine Gotfredsen langer ud efter. Også DR 2's 'Deadline' bør ifølge debattøren indføre et forbud mod shorts for både gæster og værter.