»Det handler om at tage tykke og buttede børn ud af deres dagligdag, slanke dem og sende dem tilbage til mobberne, der på den måde får pudset deres glorie og lærer, at det er en god gerning at mobbe tykke børn, så de kan komme på fat-camp.«

Sådan skriver 'FedFront' i et svar til B.T. om de danske Julemærkehjem, som de opfordrer folk til at boykotte.

'Det er tykfobisk at indrette særlige institutioner, hvis formål er, at tykke mennesker skal rettes til,' skriver organisationen i et opslag på deres Facebook-side, hvor de for andet år i træk opfordrer folk til at boykotte julemærket og dets samarbejdspartnere.

»Det bliver altid brugt som argument, at Julemærkehjemmene er for alle børn. Men kostovervågning og vejning er jo en dybt integreret del af Julemærkehjemmene, ligesom deres statistikker om, hvor mange børn der går fra 'overvægtig' til 'normalvægtig, jo viser med stor tydelighed, at hjemmene fungerer som fat-camps,« skriver en talsperson for 'FedFront' til B.T.

»Hvis man virkelig går op i tykke børns ve og vel, kunne man jo lære slanke børn ikke at mobbe tykke børn,« afslutter de.

'FedFront', der kalder sig selv 'et tykaktivistisk initiativ', mener altså, at Julemærkehjemmenes primære mål er at få overvægtige børn til at tabe sig.

Men det er en fordom, der er ude af trit med virkeligheden, fortæller direktør for Julemærkefonden Søren Ravn Jensen.

»Julemærkehjemmene hjælper ensomme børn. Børn, der er udelukket fra fællesskabet, bliver mobbet i skolen eller ikke har nogen venner. Det er det, der er hovedoverskriften på de børn, der kommer her - det er ensomme børn,« siger Søren Ravn Jensen til B.T..

Ifølge ham er det en fordom, der stadig lever derude, at Julemærkehjem kun er for overvægtige. Og det synes han, er ærgerligt.

»Nu sidder jeg selv i Roskilde og kigger ud på de 48 børn herude. Der er det halvdelen eller måske endda tre fjerdedele, der ikke er overvægtige. Så det handler simpelthen om noget helt andet,« siger han.

Han fortæller, at når han spørger børnene, hvad de får ud af at være der, svarer hovedparten, at de lærer, at de er gode nok:

»Fordi mange af børnene er vant til at blive mobbet og udelukket fra fællesskabet, så har de fået en historie om, at de ikke er gode nok. Her finder de ud af, de faktisk er gode nok, at de godt kan nogle ting, få nogle venner og være en del af et fællesskab.«

De har omkring 1000 børn boende på Julemærkehjem om året, og lige nu er der knap 400 på venteliste, så Søren Ravn Jensen er ikke i tvivl om, at der er et klart behov og anerkendelse af det arbejde, de udfører.

Julemærkehjemmet har eksisteret i over 100 år, og de første mange år handlede det om at få især fattige børn til at få noget sul på kroppen. Op gennem 1970'erne og 80'erne ændredes en del, og pludselig begyndte overvægten at fylde mere og mere.

Søren Ravn Jensen underkender ikke, at de selvfølgelig også hjælper børn, der har behov for at tabe sig, med at ændre deres livsstil. Blandt andet ved at spise sundt, motionere og inddrage forældrene hele vejen.

Men Julemærkehjemmenes hovedfokus er at lære børnene at danne sociale relationer, være en del af et fællesskab og styrke deres selvværd, fastslår direktøren.