Når en lille dreng fødes i 2021, kan han regne med at blive 92 år.

Men sådan var det langtfra, da Børge Frederiksen kom til verden på Rigshospitalet 24. januar 1929.

Dengang kunne en nyfødt dansker forvente at blive omkring 62 år. Men Børge trodsede statistikkerne og har i dag en alderdom, som de fleste af os kun kan drømme om.

Videnskaben har mange bud på, hvad der giver et langt liv, men der er enighed om, at et godt liv øger chancen for at blive gammel. For Børge er der ingen tvivl om, hvad der særligt har haft betydning gennem hans liv.

»Fællesskaber betyder i næsten alle livets forhold utrolig meget,« smiler Børge Frederiksen.

I fremtiden vil flere og flere leve lige så længe – og længere – end Børge. Det sætter B.T. fokus på i en ny serie, der handler om, hvorfor vi bliver ældre, og hvordan det er at være 'på vej mod de 100'.

Netop derfor har B.T. besøgt Børge Frederiksen – en mand, der gør alt det, forskerne siger, vi skal: Dyrke fællesskaber, familie og holde sig selv i gang fysisk.

Børge Frederiksen blev seks måneder gammel adopteret af sine forældre, der boede på et landsted i en lille by mellem Kalundborg og Holbæk, hvor han voksede op med sin seks år ældre søster, der også var adopteret.

Moderen var hjemmegående, og faderen arbejdede som træskomager, tækker og Jens Vejmand.

I 1930erne var vejene ikke asfalterede på landet, og man havde derfor Jens Vejmænd til at flytte sten, så det var lettere at komme rundt.

»Jeg havde et godt barndomshjem og en utrolig kærlig mor. Jeg har aldrig haft den tanke, at jeg ville finde ud af, hvem der var mit biologiske ophav, for jeg tror ikke, man kunne have haft det bedre, end jeg har haft det,« siger Børge Frederiksen.

Allerede som barn var han bidt af en gal fodbold, og et af de tidligste minder, han har, var, da fodbolden kom på tværs mellem ham og hans mor.

Foruden fodbolden har det særligt været familie og arbejde, der har givet Børge de største glæder i livet. Foto: Jacob Crawfurd/Byrd.
Foruden fodbolden har det særligt været familie og arbejde, der har givet Børge de største glæder i livet. Foto: Jacob Crawfurd/Byrd.
Vis mere

Tiårige Børge gik i søndagsskole, og søndagsskolelæren sagde til ham, at det var en synd at spille fodbold som søndagen.

»Da jeg så kom hjem, sagde jeg til min mor, at nu ville jeg ikke gå i søndagsskole mere. Så sagde hun – og jeg tror, det er den eneste gang, hun har truet mig – at så måtte jeg ikke komme med til juletræ, og så sagde jeg, at så måtte det være sådan.«

Ved et heldigt sammentræf fik Børge som ung mulighed for at gå i realskole, og i 1945, da tyskerne kapitulerede, og da danskerne festede i gaderne, startede Børge i lære til 35 kroner om måneden.

For den 16-årige Børge var det ikke drømmene, der bestemte uddannelsesvalget, men udsigten til jobsikkerhed og tryghed, da han søgte en læreplads som kommunesekretær.

Børge er stor fan af FCK og har æren af at være klubbens ældste sæsonkortholder. Foto: Jacob Crawfurd/Byrd.
Børge er stor fan af FCK og har æren af at være klubbens ældste sæsonkortholder. Foto: Jacob Crawfurd/Byrd.
Vis mere

»Det var mange ledige i 1940erne, og jeg vidste, der var fast arbejde at få, og at man blev ansat som tjenestemand.«

Dengang var der knap 1.300 kommuner i Danmark, og en kommunesekretær kan bedst sammenlignes med det, vi i dag kender som en kommunaldirektør.

Efter tre måneders prøvetid blev Børge elev til 168 kroner om måneden, og han husker stadig, hvad den første løn gik til.

»En cykel, og det var jo praktisk, fordi jeg både cyklede på arbejde og på handelsskolen,« fortæller Børge.

Fodbold har altid været en stor del af Børges liv, og som ung var han med til at vinde Sjællandsserien. Foto: Jacob Crawfurd/Byrd.
Fodbold har altid været en stor del af Børges liv, og som ung var han med til at vinde Sjællandsserien. Foto: Jacob Crawfurd/Byrd.
Vis mere

Men selvom det ikke var de store drømme, men udsigten til tryghed og stabilitet, der bestemte Børges karriere, så er han taknemmelig for, at livet tog den drejning.

»Jeg har været utrolig glad for mit valg, jeg har haft mange gode kollegaer og mange gode chefer,« fortæller Børge, der også engagerede sig fagligt i sin arbejdsplads og 1. april kunne fejre 75-års jubilæum som medlem af HK.

At Børge har levet et langt og godt liv, som de fleste måske kun kan drømme om, skyldes ikke kun et godt arbejdsliv. Han har aldrig været alvorlig syg, og så har kærligheden holdt ved. I 1967 blev han gift med sin Kirsten, og sammen fik de en datter og en søn og siden to børnebørn.

Og man skulle næsten tro, at Børge har lyttet til forskernes gode råd om at dyrke fællesskaber og holde ensomhed for døren. I sin fritid fortsatte Børge således med at dyrke fodbolden – både som spiller og tilskuer.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor det har haft så stor en betydning gennem et langt liv.

»Det, jeg godt kunne lide, var fællesskabet; der blev ikke spurgt til, hvad man lavede, eller hvor man kom fra. Det var en holdsport. Alle var lige. Det var dejligt,« siger Børge, der også har oplevet, at fodbolden har ført livslange venskaber og store oplevelser med sig.

Som dengang han så Allan Simonsen og resten af det danske landshold vinde over Brasilien ved OL i München i 1972.

Og nu, hvor han som 92-årig sætter rekord som FC Københavns ældste sæsonkortholder og ivrigt følger yndlingsholdet fra tribunen.

Fankulturen har dog ændret sig meget, oplever Børge.

»Da jeg begyndte at gå til fodbold, hvis der var en fra modstanderens hold, der lavede noget godt, så klappede man, i dag buher man,« siger Børge, som ser nogle af de samme tendenser i samfundet generelt.

»Jeg synes ikke, man behandler hinanden så godt, som man har gjort. Jeg er på nettet, men ikke de sociale medier. Når jeg læser om, hvordan man henvender sig til mennesker, man ikke kender, og skammer dem ud, så synes jeg, det er under al kritik.«

Et langt liv har nemlig ikke ændret på det, der grundlæggende betyder noget for Børge, og det, der gav ham glæde i 1930erne, er nøjagtig det samme, som giver livet værdi i 2021.

Familien og fodboldens fællesskaber.