Hun blev som 16-årig tvangsgift med en mand, hun aldrig havde mødt før.
Og da hun blev voldtaget på bryllupsnatten, skulle han bagefter vise de blodige lagener frem.
I den nye TV 2-dokumentar 'Ghetto' deler en anonym kvinde med dæknavnet 'Fatima' sin fortælling.
Dokumentaren skildrer problemer med kriminalitet og islamiske parallelsamfund i ghettoen Gellerup, der ligger udenfor Aarhus. Her blev 'Fatima' født.
Da hun blev teenager, begyndte hendes mor at spørge hende ind til, om hun havde fået sin menstruation. For når hun havde det, ville hendes far arrangere et ægteskab mellem hende og en af sine venners sønner.
Og sådan gik det til, at hun som blot 16-årig blev gift med en mand, som hun slet ikke kendte eller ønskede at gifte sig med. Derefter begyndte rædslerne med fysisk og psykisk vold og social kontrol, fortæller 'Fatima' i dokumentaren.
»Til mit bryllup græd jeg og sagde til min mor: »Jeg vil ikke med,« fortæller 'Fatima' i dokumentaren.
Men 'Fatima' er langt fra alene.
Hjælpeorganisationen Søstre mod vold og kontrol siger til B.T., at Socialstyrelsen har set en stigning i antal henvendelser over de sidste år, der minder om det, Fatima har været udsat for.
Organisationen tegner et dystert billede af de forhold, som disse muslimske kvinder lever under:
»Vi oplever, at kvinder kan være underlagt kontrol i miljøer med meget traditionelle, patriarkalske og kollektivistiske normer for familieliv og seksualmoral. Vi ser det særligt i miljøer, hvor hensynet til familiens ære tillægges stor betydning, og hvor man er meget religiøs,« siger Kefa Abu Ras, stifter og frivilligchef i Søstre mod vold og kontrol.
»Vi møder kvinder, der har oplevet et pres til at blive gift med tidligt. De får ikke lov at vælge deres egen kærlighed, og i stedet er det familien, der bestemmer, hvem de skal giftes med.«
Organisationen, der dagligt arbejder med at forbedre forholdene for disse muslimske kvinder, fortæller også om vejen ud af et arrangeret ægteskab, som typisk byder på endnu mere kontrol end selve ægteskabet.
»Når kvinderne til sidst står i den situation, at de vil skilles, så oplever nogle kvinder, at deres mand vil fastholde dem i det islamiske ægteskab. Nogle kan opleve at blive stillet overfor urimelige krav for at få skilsmissen,« fortæller Kefa Abu Ras.
Eksempelvis kan der være tale om, at kvinden skal frasige sig børnene eller betale en afgift til manden. Betingelserne bliver ifølge organisationen besluttet af mandlige imamer.
Derudover lægges skyld for skilsmissen på kvindens skuldre. Hun kan opleve at blive set ned på som en fraskilt kvinde, og at hun i miljøet omring hende bliver betragtet som en 'dårlig kvinde'.
»De får et stempel, som en der er mindre værd. Nogle af de kvinder, vi møder, føler sig næsten mere kontrollerede, efter at de kommer ud af et i forvejen kontrollerende ægteskab. De føler, at hele lokalsamfundet holder øje med hende, skal kontrollere, om hun får en ny kæreste, og oplever, at de ikke længere må komme på besøg hos gamle veninder,« siger Kefa Abu Ras til B.T.
Søstre mod vold og kontrol oplever, at mange af kvinderne, der henvender sig til dem, før har trukket anmeldelser tilbage på grund af frygt.