Lort. Fandens. Fucking røvhul.

Mange forældre vælger at skærme deres børn af for bandeord og hårdt sprog. Men det er slet ikke løsningen, mener en kronikør.

»Tværtimod er det sundt, at børn præsenteres for provokerende sider af sproget,« siger Christian Langelund Hansen, cand. pæd. i pædagogisk sociologi og læringskoordinator på Aalborg Bibliotekerne.

Christian Langelund Hansen, der er far til en ni-årig datter, mener, det er en vigtig del af børns opdragelse og sprog at have et bredt ordforråd, som også rummer ‘beskidte afkroge af sprogets nuancer’. På den måde lærer de nemlig i hvilke situationer, det er okay at bande. Det gør de derimod ikke, hvis speltmødre skærme deres afkom fra bandeord og andre realiteter i sproget. For en 'speltmor' er moderskabet et personligt projekt. De går meget op i, at deres børn får den rigtige kost, kommer i den helt rigtige vuggestue, børnehave og skole og får den - efter morens opfattelse - perfekte opdragelse.

For nylig skrev han en kronik i Jyllands-Posten, hvor han gjorde det klart, at børn ‘skal have lov til at bande som ind i helvede’, men at voksne skal guide børn i at beherske ordene.

»Det er vigtigt at få en respektfuld tone, men det er forkert at skærme børnene for bandeord. De hører alligevel ordene på YouTube eller i børnehaven. Hvis man som forælder har en opmærksomhed på ordene og stifter bekendtskab med dem sammen med børnene, f.eks. når man hører en rapper synge, så kan det give anledning til en dialog om, hvad der er acceptabel brug i forskellige kontekster,« siger Christian Langelund Hansen

F.eks. har han lært sin datter, at man altid må bande, når man er til Superliga-fodbold, men at man skal holde igen, når man er til skole-hjem-samtale.

»At kende til bandeord er jo ikke det samme som, at man skal gå rundt og bruge dem,« siger han.

Bandeord bruges ofte til at understrege og forstærke et udtryk. Det er dog ikke altid alle børn, der kender betydningen af ordene.
Bandeord bruges ofte til at understrege og forstærke et udtryk. Det er dog ikke altid alle børn, der kender betydningen af ordene.

Forsker i børn og unges sprogbrug ved Syddansk Universitet, Marianne Rathje, mener dog godt, det kan være en god ide at skærme sine børn.

»Vi viser dem heller ikke splatterfilm eller fortæller dem, hvis vi synes, at vores ægtefælle er en idiot, så de bliver bange og tror, man skal skilles. Det er et hensyn, vi tager, fordi de ikke er gamle nok til at forstå, hvad der bliver vist eller sagt. Så jeg synes heller ikke, man skal eksponere børn for bandeord med vilje,« siger hun.

Hun er dog enig i, at det er en god ide at tage snakken om ordenes betydning:

»Man kan godt bande, men jeg synes, vi skal forklare børn, at der er nogle ord, man ikke bør bruge og som kan gøre andre kede af det. Der er f.eks. forskel på at sige ‘cunt’ og 'luder', som er skældsord, eller 'sgu' og 'fanden', som er bandeord, og som vi ofte bruger til at forstærke et budskab,« siger hun.

Der er kommet flere bandeord i børneudsendelser, siger Marianne Rathje, der forsker i børn og unges brug af bandeord.
Der er kommet flere bandeord i børneudsendelser, siger Marianne Rathje, der forsker i børn og unges brug af bandeord.

Ifølge forskeren er der i de senere år kommet flere bandeord i børneudsendelser og en fordobling i mediebilledet generelt.

»Det er blevet sværere at skærme børn, især fordi de efterhånden sidder meget for sig selv og ser fjernsyn eller YouTube. Så der er større grund til at skærme dem, fordi vi ikke kan være der og tage snakken med dem, når de sidder alene,« siger hun.

Christian Langelund Hansen fastholder dog, at det ikke er nødvendigt:

»I gamle dage skurede det helt i ørene, hvis man hørte børn bande. Men i dag har vi på mange måder et moderne sprog. Så det er naivt at tro, at man kan forbyde bandeord. Derfor bør voksne hellere være optaget af at lære børn at mestre, hvilke situationer det er ok at bande, end at gå op i, om sproget er pænt,« siger han.