Mens danske familier fejrede jul, rejste 29-årige Yong Fan den 24. december med sin lille familie til Kina.

Siden sidst var to blevet til tre, og hans forældre skulle for første gang møde deres syv måneder gamle barnebarn - deres første barnebarn.

»Mine forældre var meget spændte,« siger Yong Fan, der arbejder som post.doc. på Metabolismecentret ved Københavns Universitet, og fortsætter så:

»Men så kom virusudbruddet. Og alt gik i stå.«

Yongs kone og søn måtte blive tilbage i Kina, da sønnen ikke kan bære maske.
Yongs kone og søn måtte blive tilbage i Kina, da sønnen ikke kan bære maske.
Vis mere

På en telefonforbindelse fra sin lejlighed på Østerbro fortæller Yong Fan om de seneste ugers oplevelser.

Her har han nu i 10 dage været i frivillig hjemmekarantæne, siden han - uden sin søn og kone - den 3. februar landede i København.

De første ugers ferie i Kina gik ellers rigtig godt.

De var kommet et par uger før det kinesiske nytår, der på samme måde som vores jul er en stor højtid, hvor familien samles.

Først besøgte de Yong Fans kones forældre, før de rejste omkring 1.000 kilometer til hans forældre for at fejre nytår.

Hans forældre bor i en provins cirka 400 km fra byen Wuhan, hvor coronavisrussen Cowid19 brød ud på et marked.

Selvom det umiddelbart kan lyde som en stor afstand, var der flere fra hans forældre by, som arbejdede i Wuhan.

Derfor var der ifølge Yong Fan 20 smittede i byen, og myndighederne opfordrede alle til at blive hjemme.

Dagene gik derfor med at se fjernsyn, lytte til musik og passe den lille fyr. De fik slet ikke besøgt alle de venner og familiemedlemmer, som de ellers havde planlagt.

Familiens fly hjem til Danmark i starten af februar blev på grund af virussen også aflyst.

Yong Fans kone, der ligesom sin mand arbejder på Metabolismecentret, har stadig barselsorlov og kunne derfor godt blive. Men Yong Fan selv havde ikke mere ferie og var nødt til at finde et andet fly hjem.

»Situationen var på det tidspunkt ret alvorlig. Vi var bange for virussen,« siger han og fortsætter:

»Min kone og jeg kunne godt tage masker på, men vores lille søn vil ikke have maske på. Han flåede den af med det samme. Det var derfor ret farligt for ham at rejse, så vi havde ikke rigtig noget valg.«

De tog derfor en beslutning om, at Yong Fan skulle rejse hjem alene, mens han kone og søn blev hos hans forældre.

På vej i lufthavnen blev situationen for alvor virkelig for Yong Fan.

Normalt vil mange millioner kinesere op til nytåret benytte sig af offentlig transport. Nu lå vejene øde hen. Al transport var sat i stå.

Yong Fan - en 29-årig eliteforsker - er efter ferie i Kina i hjemmekarantæne i sin lejlighed på Østerbro.
Yong Fan - en 29-årig eliteforsker - er efter ferie i Kina i hjemmekarantæne i sin lejlighed på Østerbro. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Jeg kunne næsten ikke tro på det, jeg så. 'Hvad er der er sket?',« siger han.

Inden Yong Fan fik lov at boarde flyet, fik han målt sin temperatur, og han skulle svare på en række spørgsmål om sin færden og sundhed.

Samme procedure fulgte i Københavns Lufthavn, og han bar maske hele vejen hjem - i fly, i metro, indtil han var hjemme i lejligheden.

Her ringede han til sin supervisor, professor Oluf Borbye Pedersen, og de to blev enige om, at han de næste 14 dage for en sikkerheds skyld skulle blive hjemme.

Nogle kolleger fra arbejdet har siden sørget for, at Yong Fan i sin frivillige 14 dages karantæne får noget mad.

Cirka hver tredje dag sætter de poser med indkøb uden for hans dør, og når de er gået, henter han maden.

»Så jeg skal nok overleve,« siger han.

Derudover måler Yong Fan selv sin temperatur hver eneste dag, og skulle der være det mindste, kontakter han sin læge.

»Det er vigtigt, at jeg gør det. Jeg er ansvarlig overfor mine danske kollegaer og venner. Jeg ønsker ikke, at de skal blive bange for virussen,« siger han.

10 dage har han nu været isoleret i lejligheden. Og det er ærlig talt ret kedeligt, indrømmer han.

Han træner lidt på stuegulvet og har lange videosamtaler med sine kone og søn i Kina.

»Jeg er meget bekymret for dem, selvom antallet af smittede i byen falder,« siger han.

Yong Fan kan heldigvis arbejde hjemmefra, men på grund af hele situationen er han ikke så effektiv, som han plejer.

På mandag er han dog tilbage på arbejde, og han glæder sig til at uddele knus til kollegerne.

Men han glæder sig endnu mere til, at situationen er så meget under kontrol, at han kan rejse tilbage til Kina og tage sin familie med hjem.

Måske i slutningen af februar eller starten af marts, håber han.

I mellemtiden glæder han sig over, at alle har det godt, og at hans forældre lærer deres lille barnebarn godt at kende.

De bor i et stort hus med en lille have tæt på bjergene, så selv om de skal blive hjemme, er der masser af frisk luft.

»Men jeg savner dem rigtig meget, så jeg håber snart, vi kan blive genforenet,« siger han og fortsætter:

»Jeg har tillid til, at de kinesiske myndigheder vil vinde den her kamp mod virussen.«