Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu 60-årige Jørgen.

Det gør politikredsen på Twitter, da familien er bekymret.

Jørgen Verner Rasmussen forlod sin bopæl tidligere i dag i Klovborg, sydvest for Skanderborg, hvor han kørte hen. En køretur på cirka 40 minutter.

Siden har ingen hørt fra ham.

»Det er sønnen, der har efterlyst ham. Hvis man kan stole på parkeringsskiven, så har han parkeret sin bil i Skanderborg omkring klokken 13.30,« oplyser vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.38.

Selvom det er Midt- og Vestjyllands Politi, der efterlyser Jørgen Verner Rasmussen, er det Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Brandvæsen, der står for eftersøgningen, da Jørgen har parkeret sin bil i deres område.

»Vi har fundet Jørgens bil i Skanderborg. Derfor søger vi efter ham omkring vådområderne, da vi ikke mener, at han er i stand til at klare sig selv,« forklarer vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup.

Politiet leder efter Jørgen ved Strandparken i Skanderborg. Foto: Presse-fotos.dk
Politiet leder efter Jørgen ved Strandparken i Skanderborg. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Hvis man har set Jørgen efter klokken 13.30 tirsdag, bedes man ringe til politiet på telefon 114.

B.T. følger sagen.