23-årige Mhishkhl Idrees Rahman og hans 21-årige hustru, Lana, skylder knap 60.000 kroner, og banken truer dem med RKI, fordi de ikke kan betale pengene tilbage.
Det er på trods af, at det slet ikke er det unge par selv, som har optaget lånene.
Det er nemlig i stedet nogle snu identitetstyve, som tilbage i august måned franarrede parret deres NemID-oplysninger over telefonen.
Det betyder, at parret nu hænger på regninger og lån, som i værste tilfælde kan sende dem i RKI. Hvis det sker, frygter parret, at de ikke vil få forlænget deres opholdstilladelse, der udløber til februar.
»Vi har slet ikke nogen ro. Bankerne bliver ved med at sende rykkere, vi ikke kan betale, og jeg sover næsten ikke om natten,« siger Mhishkhl Idrees Rahman.
Grundet sprogvanskeligheder er det Jakob Krogmann, der er parrets underviser på produktionsskolen i Skibby, som videreformidler for forståelsens skyld.
Parret har både anmeldt sagen til politiet, kontaktet retshjælpen og kommunen samt lavet en kreditadvarsel. På den måde er det lykkedes dem at stoppe yderligere misbrug, men de hænger på den allerede stiftede gæld.
'Da du selv har udleveret dine personlige oplysninger til en anden person, betragter vi ikke denne sag som en bedragerisag, men som en sag mellem dig selv og den person, du har udleveret dine oplysninger til. Ydelsen på lånet vil derfor forsætte. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os for en afdragsordning,' skriver blandt andre Express Bank i en mail, som B.T. har fået indsigt i.
Mhishkhl Idrees Rahman og Lana er flygtet fra Irak for knap fire år siden.
I de første tre år nåede de at bo på ti forskellige asylcentre, før de sidste år fik deres opholdstilladelse og stillet en lejlighed til rådighed af kommunen.
Både Mhishkhl og Lana, der sammen har et barn på to år, er ved at tage en forberedende grunduddannelse på produktionsskolen i Skibby, hvilket de modtager omkring 5.000 kroner måneden for. Mhishkhl har derudover et fritidsjob i et pizzeria på Christianshavn.
»De har valgt Danmark til på alle mulige måder,« siger underviser Jakob Krogmann og kalder dem begge for 'sympatiske elever'.
»Det er forfærdeligt for dem. De er på herrens mark og hænger i en kattepine, som kan ødelægge deres liv. De har ikke en chance for at komme ud af den gæld, og det værste af det hele er, at bankerne er iskolde,« fortsætter han.
Ifølge Jakob Krogmann lykkedes det svindlerne at snyde det unge irakiske par på grund af sprogvanskeligederne.
»I telefonen sagde personen, at han havde brug for oplysninger på grund af noget med børneydelsen. Han (Mhishkhl, red.) har lidt svært ved sproget og var bange for at miste børneydelsen, hvis han ikke videregav de oplysninger, han blev bedt om. Det er forfærdeligt, at der er nogle, som bevidst går efter at svindle sårbare personer.«
Parret har nu fået tilknyttet en beskikket forsvarer, som skal køre sagen for dem, fortæller Jakob Krogmann.
På trods af advokathjælpen kan det dog ende med, at parret selv må hæfte for misbruget, fordi de danske retsindstandser dømmer på baggrund af uagtsomhed.
Ifølge rapporten 'Identitetsmisbrug belyst fra flere vinkler', som er udarbejdet af lektor Peter Kruize fra Københavns Universitet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd, har Højesteret da også tidligere i år dømt forbrugere til at betale lån, som de ikke selv har godkendt digitalt.
Kreditorerne er nemlig ikke forpligtet til at dobbelttjekke de oplysninger, der bliver afgivet, da man på nettet underskriver på tro og love med sit NemID, hvilket betyder, at kreditorerne er i deres fulde ret til at gå ud fra, at alt er, som det skal være.
»I modsætning til andre former for økonomisk svindel, hvor den bedragede ikke hæfter for tabet, kan man som offer for misbrug af NemID ende med at hæfte for et lån eller et produkt, man ikke selv har indgået en aftale omkring,« siger Peter Kruize i rapporten.
B.T. har været i kontakt med Express Bank, og kommunikationschef Nina Johansen skriver følgende i en mail.
»Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, men vi føler naturligvis med personer, som i god tro har delt deres personlige oplysninger med andre og efterfølgende bliver bedraget. Det er en meget ulykkelig situation, og bedrageri er en meget alvorlig sag.«
»'Jeg er ikke sikker på, at vi i Danmark er tilstrækkeligt oplyste om, at vi ikke skal dele vores personfølsomme data, såsom NemID, med nogen. Og som bank føler vi et medansvar for at udbrede det budskab,« fortsætter hun.
»'Derfor har vi sammensat en arbejdsgruppe med netop det formål. Et af vores første tiltag har været mere information på vores hjemmeside, hvor man blandt andet kan downloade en god folder om emnet. Dernæst er vi ved at tilpasse vores kundekommunikation, så vi får øget fokus på emnet. Og endeligt er vi gået i gang med at revidere vores processer for håndtering af kundesager, der involverer bedrageri.«
