Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Falcks medarbejdere oplever en tendens på de danske veje, der slet og ret er livsfarlig.

Når der sker ulykker i trafikken, er det Falcks ansatte, der kører ud med skiltevogne, som kan advare bilisterne og forbedre sikkerheden for redningsfolk, der arbejder på stedet.

Men den opgave er alt andet end ufarlig, skriver DR.

For danske bilister hamrer oftere og oftere ind i de meterhøje skiltevogne.

Det siger Michala Fischer-Hansen, direktør i Falck Assistance:

»Det mest skræmmende er, at der ofte ikke er bremsespor ved de her uheld. Det vil sige, at der er kørt med meget høj fart, og man ikke har set, at der holder en skiltevogn,« siger direktøren til DR:

Skiltevognskører hos Falck Martin Borg er målløs over de bilister, som overser de markante skiltevogne.

Han kalder det 'utroligt', at folk kan misse en næsten to meter bred og fire meter høj reflekterende overflade med blinkende lamper.

Martin Borg ser ved selvsyn, hvad der skaber de livsfarlige situationer

Folk kører nemlig for stærkt ved ulykkessteder og sidder og laver 'alle mulige andre ting' end at køre bil - såsom at sms'e.

Mange kaster også nysgerrige blikke efter ulykkerne, så de glemmer at holde øjnene på vejen.

Efter to ulykker ændrede Falck reglerne i februar, så der altid skal køre to skiltevogne ved større færdselsuheld.

Men selvom antallet at uheld alligvel er steget siden, er ingen Falck-medarbejdere heldigvis kommet noget til.

Andre læser også