Det er koldt, mørkt og glat i disse dage – og det giver ekstrem travlhed hos Falck.

Det er med andre ord »alle mand på dæk«, som Falck selv har beskrevet over for B.T.:

Ifølge Falck selv er det en kombination af uheld, uopmærksomhed og vejenes forhold, som giver udrykninger.

Men der er flere ting, man selv kan foretage sig for at komme årstiden i møde. Det siger Martin Borg, assistancefaglig leder i Falck Hovedstaden.

»Det er tid til, at man går sin bil efter, om den er klar til den kolde tid,« står han fast.

Først og fremmest skal man starte med sine dæk:

»Det er vigtigt, at man kontrollerer, om der er nok mønster tilbage på dækket, og at man kører med det rigtige dæktryk. Derudover må dækket heller ikke være alt for gammelt.« 

»Man skal huske på, at dækket er den eneste forbindelse mellem bilen og vejen, så hvis dækket ikke er klar til denne tid vi kører i møde nu, med kulde, vand og sne, kan man få problemer med at køre sikkert. Og vi oplever desværre, at der sker mange uheld i denne tid,« siger han.

Når først dækkene er kontrolleret og klappet af, kan man, ifølge Martin Borg, med fordel bevæge sig ind i motorrummet.

Husk at få fyldt sprinklervæske efter på bilen og helst den, der er til vinter, ellers fryser den! Og vejene er meget beskidte om vinteren, så man bruger mere sprinklervæske nu end resten af året.«

»Det er i denne forbindelse også en god idé at få pudset sin forrude indvendigt, så man har en bedre chance for, at ruden ikke dugger indvendigt. Og det er særligt vigtigt i denne mørke tid at man har et godt udsyn.«

Og endelig er lyset en afgørende faktor:

»Der ses alt for mange biler uden lys bagpå. De fleste biler har automatisk tænding af lyset, det virker som regel ved mørke. Men hvis det nu sner meget og det er lyst, tænder det nødvendigvis ikke, og her er sigtbarheden meget nedsat, og man kan nu ikke se dig. Det kan anbefales at man tænder for nærlyset, hvis man er i tvivl.«

Ifølge DMI fortsætter frostvejret ind i næste uge.

Som en lille krølle på halen, nævner Falck også de klassiske råd:

»Kør afsted i god tid. Kører efter forholdene og hold lidt ekstra afstand, da bremselængden er længere, når det er glat,« siger Martin Borg.