Den amerikanske studievært Trish Regan kom med en lang række postulater om Danmark, da hun på kanalen Fox News sammenlignede Danmark med Venezuela. B.T. har faktatjekket studieværtens udsagn, så vi kan se, hvad der er op eller ned.
Denne artikel omhandler primært de helt faktuelle påstande, som Trish Regan anvender, mere end det diskuteres, hvorvidt Danmark er et mere eller mindre sølle fungerende socialistisk samfund, som burde vække skræk og rædsel på internationalt plan.
Nedenfor er en liste over Trish Regans udsagn.
»The free things in Denmark are not free.«
(De gratis ting i Danmark er ikke gratis)
Det er fuldstændig rigtigt. Tager man for eksempel den danske folkeskole og det danske sundhedsvæsen, så er de uden brugerbetaling, men er i stedet finansieret over skatten. Det er ikke det samme, som at det er gratis, naturligvis.
»We are talking about a federal tax rate of 56 percent«
(Vi taler om en skatterate på 56 procent)
Det, amerikanerne kalder ‘federal tax rate’, henviser til vores almindelige indkomstskat. Den er ikke 56 procent i Danmark. Det er til gengæld den øverste marginalskat, som indtræder for de penge, som man tjener ud over 498.900 kroner om året (for 2018).
Tjener man således 498.901 kroner, er det kun en enkelt krone, som beskattes med 56 procent. Den gennemsnitlige skattebetaling ligger i Danmark på lige omkring 40 procent. Det skal lige nævnes, at Trish Regans grafiker faktisk havde skrevet 'top federal tax rate' på grafikken i studiet på Fox News. Det glemte Trish Regan dog at uddybe, så det lød, som om alle danskere betaler 56 procent i skat. Reelt er det under en procent af befolkningen, som betaler 56 procent eller mere af deres samlede indkomst.
KILDE: Cepos, Skatteministeriet.
»Everyone in Denmark is working for the government«
(Alle i Danmark arbejder i det offentlige)
Det er forkert: Der er cirka 715.000 personer ansat i den offentlige sektor, hvis man regner om til fuldtidsstillinger. Der er i alt 2,2 millioner danskere i beskæftigelse, såfremt man omregner det hele til fuldtidsstillinger. Der er altså cirka en tredjedel af de beskæftigede, der arbejder i det offentlige.
KILDE. Cepos, Danmarks Statistik
»This does not include 25 added tax (moms). Everything else there costs more.«
(Dette inkluderer ikke 25 procent i moms. Alt koster mere der)
Det er korrekt. Danmark har en momsafgift på 25 procent, hvilket gør det lidt dyrere at svinge kreditkortet i forhold til i USA, når det kommer til almindelige dagligvarer.
»Cars have a 180 percent tax (registreringsafgift). You pay more on the taxes then on the actual car.«
Biler har en registreringsafgift på 180 procent. Du betaler mere i skat på bilen end du gør for bilen.
Det er lidt anderledes nu. Danmark har en registreringsafgift på biler på 150 procent, hvis bilen koster mere end 185.000 kroner. Er man under det beløb, så lyder registreringsafgiften på 85 procent for nye biler. Det er korrekt, at du betaler mere i afgift, end du egentlig betaler for bilen, såfremt du køber en bil for mere end 185.000 kroner. Danmark er - ifølge TV2 - det dyreste land at købe bil i i hele EU. Irland har EU's næsthøjeste registreringsafgift, der lå på 36 procent i 2017.
»Only 3 of 98 municipalites actually have more then 50 percent of the population working«
(Kun i tre kommuner ud af 98 er det mere end 50 procent af befolkningen der arbejder.)
B.T. har givet spørgsmålet videre til cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, der siger:
»Vi har en relativ høj beskæftigelsesgrad i Danmark. Hun giver det indtryk, at ikke ret mange arbejder. Det er forkert. Vores beskæftigelsesgrad er højere end USA's. Ifølge OECD ligger vi i Danmark på 74,2 procent, hvor USA er på 70,1 procent.«
Til gengæld arbejder danskere i arbejde færre timer om året end amerikanerne. En dansk beskæftiget arbejder i gennemsnit 1.408 timer årligt, hvor en beskæftiget amerikaner arbejder i gennemsnit 1.780.
KILDE: Cepos, OECD
»School is free - they actually pay you to go. Not bad, eh? What happens then? Everybody stays in school! Whats meant to take five years takes everybody 6+ years«
(Uddannelse er gratis. Ikke dårligt, hva? Hvad sker der så? Alle bliver i skolen. Hvad der burde tage fem år, tager i stedet seks år eller mere)
Studerende i Danmark modtager SU for at studere. Det er korrekt. Desuden er det korrekt, at danskerne generelt ikke fuldfører deres videregående uddannelse på normeret tid, men ofte med forsinkelser. I 2013 var det kun godt 26 procent, der fuldførte studierne uden forsinkelse. Cirka 55 procent var mere end et halvt år forsinket. 33,6 procent var mere end et år forsinket. Hertil bør nævnes, at mere end hver fjerde dropper en uddannelse, som de er startet på. De fleste vælger så en ny uddannelse i stedet.
Men når det så er sagt, så er Danmark et af verdens bedst uddannede folkefærd. Det er amerikanerne dog også.
KILDE: Danske Universiteter, OECD, World Economic Forum
»All the kids who graduate from school in Denmark, they wanna start cupcake-cafes.«
(Alle børn, der bliver færdige med skolen i Danmark, vil gerne starte cupcake-cafeer)
Man kan aldrig få for mange cupcakes, men det er nok ikke korrekt.
»No one has an incentive to do anything. Denmark - like Venezuela - has stripped people of their opportunities«
»Ingen har incitament til at gøre noget som helst. Danmark - ligesom Venezuela - har frataget folk deres muligheder«
Vi antager, at Trish Regan taler om den sociale arv og den sociale mobilitet. Det vil sige befolkningens muligheder og evne for at opnå deres mål i samfundet. Her viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden, at USA og Danmark - trods vidt forskellige politiske systemer - ligger meget lige. Danmark har gennem velfærdsstaten leveret betydelig større understøttelse for lige muligheder. Til gengæld er incitamentet - målt i kroner og øre - for at tage en videregående uddannelse ringere i Danmark end i USA. Ifølge Rockwoll Fonden ender det samlede regnestykke på tilnærmelsesvis det samme.
