Lyt til artiklen

Trods hård kritik fra både Danmark og EU, indgår Færøerne en ny fiskeriaftale med Vladimir Putins Rusland.

Ifølge fiskeriminister Árni Skaale er det imidlertid det helt rigtige, Færøerne har gjort.

Aftalen blev underskrevet sent fredag aften, skriver Jyllands-Posten.

Og det til trods for, at Vesten – herunder Danmark og EU – har indført hårde sanktioner mod Rusland på grund af Ruslands nu ni måneder lange og blodige krig i Ukraine.

»Det er uden tvivl det eneste rigtige at gøre i den her situation for Færøerne, og jeg er glad for, at alle partier i Lagtinget på nær et er med om bord og ser fornuften og det rationelle i, at det her er det eneste rigtige at gøre,« sagde Árni Skaale ifølge DR to dage før, aftalen blev indgået.

Overfor Jyllands-Posten uddyber han, hvorfor Færøerne laver en ny aftale med Rusland – og hvad der i hans optik står på spil for den lille øgruppe i Nordatlanten.

Árni Skaale understreger, at Færøerne tager afstand fra Ruslands krig i Ukraine, men fortæller, at fiskeriaftalen er selve grundlaget for omkring fem procent af bruttonationalproduktet – og dermed har afgørende betydning for beskæftigelsen og økonomien.

Især i de små fiskersamfund, hvor erhvervet er af altafgørende betydning.

Derfor sammenligner Árni Skaale aftalens betydning med landbruget og medicoindustriens samlede betydning her i Danmark.

Men den køber Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, ikke.

»Det er et underligt og bekymrende signal at sende. Det virker som om, de slet ikke har blik for, hvad der sker i verden, eller også vælger de bare at tage et helt andet perspektiv. Putins strategi er at så splid og tvivl. Og færingerne spiller direkte ind i den strategi,« siger han til Jyllands-Posten.

Fiskeriaftalen har eksisteret i 45 år – siden 1977 – og bliver genforhandlet hvert år.

Den betyder, at Færøerne får en kvote til at fiske 20.000 ton torsk og kuller i Barentshavet. Omvendt får russere mulighed for at fiske 100.000 ton fisk i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne, hvor de også kan vedligeholde deres skibe.

Rusland fisker især blåhvilling ved Færøerne, men kvoten dækker også sild og makrel.

Efter Ruslands invasion af Ukraine tidligere i år har fiskeriaftalen dog været mødt af kritik i det politiske system på Færøerne.

Blandt andre af den tidligere udenrigsminister Jenis av Rana, der har sagt, at han mener, at Færøerne skal stoppe alt samarbejde med Rusland.

Det er kun Selvstyrepartiet, der ikke bakker op om en ny fiskeriaftale. Partiet har et ud af de 33 mandater i Lagtinget.

Færøerne udgør sammen med Danmark og Grønland et rigsfællesskab, men Færøerne har siden 1948 haft hjemmestyre.

Det betyder, at Færøerne på en række områder har overtaget den lovgivende og administrative myndighed. Det gælder blandt andet fiskeri.