Meningitis. Skoldkopper. Lungebetændelse.

Du kender måske sygdommene. Men vidste du, at du kan blive vaccineret imod dem, hvis du selv betaler?

Hov, hov, tænker du. Hvorfor skulle jeg dog selv betale, og er de vigtigste vacciner i øvrigt ikke gratis?

Jo, det er de. Men faktisk findes der flere vacciner, som kan være gode at få, hvis man vil undgå bestemte sygdomme.

Hvis du ikke vidste det, kan du trøste dig med, at du blot er en ud af mange, der ikke har kendskab til, hvilke vacciner der er uden for de almindelige vaccinationsprogrammer.

En ny YouGov-undersøgelse foretaget på vegne af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) viser f.eks., at ud af 10 danskere kender seks til muligheden for skoldkoppevaccine, fire til meningitis og en til rotavirus-vaccinen (stærkt diarré blandt små børn, red.)

Men hvad skal man så stille op, hvis man vil undgå sygdom?

Før vi besvarer det spørgsmål, skal vi en tur omkring 30-årige Mette Bisgaard.

Mette Bisgaard overvejer en skoldkoppevaccine til sin søn Charlie. Denne vaccine er ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram.
Mette Bisgaard overvejer en skoldkoppevaccine til sin søn Charlie. Denne vaccine er ikke en del af det danske børnevaccinationsprogram. Nikolai Linares

Som nybagt mor ville hun gerne have haft mere viden om de vacciner, der findes ud over børnevaccinationsprogrammet.

»Det kunne formentlig spare mig for nogle sygdomspasnings-feriedage,« siger hun.

»Når man som jeg er alene med et barn og ikke har mulighed for at få ham passet ved sygdom, så kunne det måske være en god ide f.eks. at blive vaccineret mod skoldkopper,« siger Mette Bisgaard.

Pga. egenbetalingen skal hun nu i detaljer have undersøgt, hvilke vacciner hendes søn skal have. Hun kunne godt have tænkt sig mere information fra egen læge eller sundhedsplejerske.

Mette Bisgaard ville gerne haft mere viden om egenbetalte vacciner.
Mette Bisgaard ville gerne haft mere viden om egenbetalte vacciner. Nikolai Linares

Så vi spørger lægen, hvad man skal gøre, hvis man overvejer en egenbetalt vaccine?

»Der findes ingen fast opskrift. Folks tærskel for både sygdom og vaccination kan være forskellig. Så det er lidt ligesom at tegne en forsikring. Nogle vil gerne gå med livrem og seler, mens andre synes, det er tilstrækkeligt med de vacciner, de får betalt af det offentlige,« siger overlæge ved Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.

»Det er vigtigt, at man som borger ved, at der findes andre vacciner. Men folks risiko kan også være forskellig. F.eks. er TBE-vaccinen (mod hjernehindebetændelse forårsaget af flåtbid, red.) kun relevant for de mennesker, der færdes uden for stier i skov og krat i særlige risikoområder i Danmark,« siger hun.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) mener dog godt, at sundhedsmyndigheder, læger og sundhedsplejersker kunne være bedre til at oplyse os danskere om muligheden for at supplere deres vaccinationskort.

»Vi kan se fra befolkningsundersøgelser, at folk ikke kender til de forebyggelsesmuligheder, der er. Det betyder, at danskerne ikke får taget et oplyst valg,« siger chefkonsulenten i Lif, Mikkel Møller Rasmussen, og påpeger, at det er myndighedernes ansvar, at sundhedsprofessionelle er fagligt klædt på til at svare på vaccine-spørgsmål.

Formanden for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Rank Lücke, afviser, at sundhedsplejersker kunne blive bedre:

»Vi har vores fokus på børnevaccinationsprogrammet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer, så vi sikrer en vis dækningsgrad. Så hvis man ønsker mere information, skal man, som det er nu, tale med sin praktiserende læge,« siger hun

Statens Serum Institut har for nylig samlet al viden om egenbetalte vacciner på deres hjemmeside, så informationen dermed er mere tilgængelig.

Vælger du at lade dig selv eller dit barn vaccinere, skal du være opmærksom på, at vacciner - ligesom alt andet medicin - kan have bivirkninger. Du kan læse i produktresumeét, hvilke der er tale om.