Får stjålet for mere end to milliarder om året: 'Problemet bliver ikke taget seriøst'
Det er det højeste antal anmeldelser om butikstyveri i 25 år.

Det er det højeste antal anmeldelser om butikstyveri i 25 år.

Der bliver hvert år stjålet for over to milliarder kroner i dagligvarehandlen. Men politiet følger ikke med, mener De Samvirkende Købmænd.
Mens anmeldelser om butikstyveri er steget med 76 procent siden 2021, er antallet af sigtelser kun steget med 54 procent.
Det viser en ny analyse fra brancheorganisationen, som nu får organisationen til at rette kritik af indsatsen, skriver TV 2 Kosmopol.
Analysen lander i samme uge, som Rigsrevisionen har rettet skarp kritik af politiets håndtering og henlæggelse af sager.
Direktør i De Samvirkende Købmænd, Jannick Nytoft, kalder udviklingen uholdbar.
»Det kan ikke være rigtigt, at vi som erhverv står med en svækket retsfølelse, fordi problemet ikke bliver taget seriøst, selvom der bliver stjålet så meget,« siger han til TV 2 Kosmopol.
Hele 27.000 gange blev butikstyveri anmeldt sidste år, og det er det højeste antal anmeldelser i 25 år.
Tyverierne kan både mærkes på bundlinjen, fortæller Janncik Nytoft, men skaber også utryghed blandt medarbejderne. Derfor håber han, at den aktuelle kritik af politiet kan føre til politisk handling.
Rigsrevisionen anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet tydeliggør, hvad der konkret skal betragtes som et efterforskningsskridt.