Selvom 44-årige Farhang Nezam Sarmadi har brug for hjælp døgnet rundt, bruger han al sin tid og energi på at hjælpe andre mennesker.
Når man træder ind i hans lejlighed i Farum, står der buddhafigurer, krystaller og grønne planter overalt. Stuen fyldes af en sødlig duft af røgelse og svage toner af meditationsmusik.
Det er fra lejligheden, han driver sin virksomhed, hvor han behandler, coacher og healer andre mennesker.
I arbejdet med andre trækker han på erfaringen fra sit eget liv. Han har nemlig også skullet arbejde med at acceptere sin krop og elske sig selv.
Farhang Sarmadi har diagnosen Duchennes muskeldystrofi – en form for muskelsvind, der typisk rammer drenge. Det er en genetisk fejl, der betyder, at musklerne ikke kan gendannes.
Fra han var cirka fire år, begyndte kroppen at blive svagere og svagere.
Som 13-årig kunne han ikke gå mere, og da han var 25 år, fik han respirator. Nu har han en hjælper ved sin side 24 timer i døgnet.
»Mange bliver kun 20 år, fordi de også er født med en hjertefejl. Den del har jeg undgået. Så i forhold til diagnosen er det ret godt,« forklarer Farhang Sarmadi.
Selvom han er sluppet for den medfødte hjertefejl, er hans tilfælde stadig unikt. Han er blandt de ældste i Danmark med Duchennes muskeldystrofi.
Farhang Sarmadi siger selv, at han har et positivt sind, men han erkender samtidig, at det har været en svær proces at acceptere, at han ikke kan det samme nu, som han kunne tidligere.
»Nogle gange er det selvfølgelig smertefuldt, når man har fået dén krop, man har fået. Men jeg er nødt til at sige til mig selv: 'Hvad er det positive ved at have fået denne krop?' i stedet for at fokusere på negative. Måske har jeg mere mental styrke end andre mennesker.«
Kan du altid holde den gejst?
»Nej, det kan jeg ikke. Jeg er også bare et menneske. Jeg kan også have mine dårlige dage, men de er meget få. Men når det sker, må jeg sige til mig selv, at det er okay, at jeg ikke er stærk hele tiden og give mig selv lov til at være sårbar.«
»Hvis jeg tænker for negativt hele tiden, kan min krop mærke det, så det handler om selvkærlighed. Jeg skal give min krop den omsorg, den har brug for. Jeg kan ikke lave om på min krop, det er den, jeg har fået.«
Folk kommer til ham med blandt andet stress, mentale forstyrrelser, traumer efter misbrug eller fysiske smerter.
Det kan måske være svært at forstå, hvorfor man vil bruge sin tid på for eksempel at høre på en person, der ikke kan sove om natten, når man selv får hjælp til at trække vejret. Men siden Farhang Sarmadi begyndte at arbejde med andre mennesker, har han kunnet mærke fremskridt på sin egen krop, hvor han blandt andet kan bevæge sine fingre mere og har fået mere af sin stemme tilbage.
Han begyndte at hjælpe andre for 13-14 år siden. Inden da havde han ligget på intensiv afdeling i en uge, hvor han var tæt på at dø. Han lå i koma i over to døgn.
»Min far døde for 15 år siden, og jeg var så ked af det, at jeg arbejdede 16-17 timer om dagen i næsten seks måneder. Så blev min krop så træt, at den bare gav op,« siger Farhang Sarmadi, der på daværende tidspunkt arbejdede med it.
Efter hans eget udsagn hørte han stemmer, der sagde til ham, at hvis han skulle tilbage, skulle han hjælpe andre.
»Efter den dag åbnede der sig en ny verden for mig. Jeg havde ikke været her den dag i dag, hvis ikke jeg havde haft den oplevelse. Det at hjælpe andre, holder mig oppe.«
