Blodpropper, psykisk sygdom eller svære lungeskader.
Det er nogle af de senfølger, som vi siden pandemiens begyndelse har hørt kan komme i kølvandet på en positiv coronatest.
Men et nyt dansk studie viser nu, at langt de fleste med et mildt forløb af covid-19 – altså dem, der ikke har været indlagt – ikke oplever alvorlige senfølger.
»Jeg synes, det er meget positivt, fordi jeg er sikker på, mange har været bekymret for de kroniske senfølger – ikke mindst de yngre. Og her synes jeg, det er betryggende at vide, at covid-19 ikke er en sygdom, der kun gør folk langtidssyge ind ad en kant,« fortæller Reimar W. Thomsen.
Han er overlæge og lektor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling i Aarhus, og så er han medforfatter til den nye undersøgelse, der tirsdag blev publiceret i den anerkendte tidsskrift The Lancet Infectious Diseases.
Tidligere undersøgelser har primært fokuseret på dem, der har været alvorligt syge af coronavirus, men 95 procent af alle danskere, der har fået en positiv coronatest, har ikke haft behov for at blive indlagt.
Det er dem, som Reimar W. Thomsen og en gruppe forskere i hele landet har undersøgt. Fra marts til maj sidste år – altså under pandemiens første bølge – har de fundet 10.500 danskere i sundhedsregistrene, der har fået en positiv coronatest. Her har de undersøgt, om gruppen har henvendt sig til egen læge, har haft kontakt til et hospital eller er begyndt på ny medicinsk behandling.
»Det er vigtigt at understrege, at det her ikke handler om milde, generende symptomer som lugtesans og træthed, som en del oplever, for dem kan registrene ikke opfange særligt godt. Det her handler om medicinsk behandlede tilstande, som kræver, at man har været til behandling på hospitalet eller får noget nyt medicin,« fortæller han.
Men det kan vel også opleves som værende alvorligt, hvis man eksempelvis har mistet lugtesansen eller har været svimmel i et halvt år?
»Det er jeg helt enig med dig i, og derfor er jeg heller ikke så glad for at kalde det alvorlige senfølger, for det skulle snarere kaldes medicinsk behandlede senfølger. For nogle ting, som svimmelhed eller lugtesans, der ikke nødvendigvis kan behandles medicinsk, kan opleves som alvorligt, men der er bare ikke et 'quick fix'. Så det skal ikke opfattes, som om vi underkender, at generende senfølger kan opfattes som alvorligt og nedsætte livskvaliteten,« siger han.
Det handler i stedet om, at denne undersøgelse udelukkende har taget udgangspunkt i det, man kan registrere.
»Vi har jo ikke været ude at snakke med folk, og hvis du går hjemme i flere måneder efter covid-19 og ikke kan lufte og smage, er det jo ikke noget, der nødvendigvis registreres nogen steder. Du kan tale med din egen læge om det, og der har der også været 20 procent flere lægehenvendelser blandt smittede, kan vi se. Og der kan vi formode, at det kan handle om sådan noget som svimmelhed og mere uspecifikke symptomer, men vi kan ikke se, hvad de har talt med lægen om.«
Det forsøger man til gengæld at blive klogere på i en anden stor dansk undersøgelse, der er på vej. Her vil Statens Serum Institut sende spørgeskemaer ud til alle, der har fået konstateret coronavirus siden efteråret, om at uddybe deres forløb.
Men undersøgelsen fra Reimar W. Thomsen og hans kollegaer er et forsøg på at give perspektiv til nogle af de udenlandske beskrivelser fra eksempelvis intensivlæger, som har tegnet et billede af en høj forekomst af alvorlige senfølger.
»Hvis man er intensivlæge, vil man beskrive covid-19 som en frygtelig alvorlig sygdom, fordi man udelukkende ser svært syge covid-19 patienter fra morgen til aften. Hvis man er efterskolelærer, vil man beskrive det som en sygdom med meget milde symptomer. Det hedder 'selektionsbias'. Det særlige, vi kan med denne undersøgelse baseret på registre, er at minimere denne selektion, ved at inkludere alle testede,« siger han.
Og på spørgsmålet om, hvordan undersøgelsens positive resultat hænger sammen med nyheden om, at der lige nu er massiv efterspørgsel på at blive behandlet på en senfølgeklinik, har Reimar W. Thomsen en forklaring.
»Det er de store tals logik. Det er simpelthen fordi, der er flere hundredtusinder, der har været smittet med coronavirus – så selvom andelen af dem, der er blevet ramt alvorligt, er lav, så vil de alligevel fylde meget,« fortæller han.
