En exitpoll lavet af 23 studerende fra Aarhus Universitet viser, at Konservative og SF kan blive de helt store vindere ved kommunalvalget i Aarhus.
Dansk Folkeparti ville være meget tæt på at ryge ud, hvis deres exitpoll holder, som er lavet på baggrund af 1000 interviews på 27 forskellige valgsteder i Aarhus.
Martin Vinæs Larsen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har del exit pollen på Twitter.
Socialdemokratiet kan ingen dog true, selvom de også ser ud til at lidt tilbage. Næsten hver tredje aarhusianer vil ifølge exit pollen fortsat stemme på Socialdemokratiet.
Her er de største ændringer i forhold ti til sidste valg, hvis exit pollen holder.
- Socialdemokratiet: 2017: 37,8 % 2021: 31,5 procent
- Konservative: 2017: 4,2 % 2021: 13,2 %
- SF: 2017: 9,2 % 2021: 18,7 %
- Dansk Folkeparti: 2017: 6,4 % 2021: 1,2 %
- Venstre: 2017: 15,3 % 2021: 9,7 %
Ifølge Martin Vinæs Larsen, så skal man havde 3,2 procent af stemmerne for at få en plads i byrådet.
Det vil sige, at Dansk Folkeparti ikke kommer ind, og det gør Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Alternativet heller ikke, hvis man skal tro exit pollen.
Stemmerne i Aarhus skulle være talt op omkring klokken 00.00, og først der kan vi vide, hvordan det hele kommer til at se ud.