Onsdag optrådte forfatter Frederik Lind Köppen i 'Deadline' iført en T-shirt med et symbol, der er forbundet med tjetnikbevægelsen, der er forbindes med en etnisk udrensning under Balkan-krigene. 

Tøjvalget vakte siden stor opsigt og massiv kritik på sociale medier, hvor flere brugere er forarger over T-shirten og dens fremtoning hos et public service medie. 

Selv har forfatteren udtalt til DR, at han ikke kendte til betydningen bag trøjen og blot var en, han havde købt i en turistbutik i Beograd. 

Ifølge B.T.s debattør Eva Selsing er reaktionerne og kritikken en afsløring af en politisk dobbeltstandard - selvom tøjvalget ikke var politisk motiveret. 

»Når en person fra højrefløjen kommer ind og gør det samme som venstrefløjen altid har gjort altså at flage med hardcore politiske symboler, vækker det typisk mere vrede,« siger hun. 

Hun mener, at der er en skævhed i tolerancen over for højre- og venstrefløjen, når det gælder politiske ytringer. Og T-shirten skal han have lov til at iføre sig i bedste sendetid - uanset hensigten. 

»Men det ændrer ikke på, at symbolet rører noget i os. Mange blev provokerede over det, måske især fordi det er et højreorienteret symbol. Vi ser venstreorienterede symboler mange steder i det offentlige rum blandt andet hammer og segl, og det er ikke den samme voldsomme reaktion på det,« mener hun. 

»Vi har ytringsfrihed, og det gælder også tryk på T-shirt. Hvis han havde haft en med hammer og segl eller et portræt af Che Guevara, havde det også bragt mindelser hos nogen.«

Forfatter Frederik Lind Köppens t-shirt valg har vakt opsigt. 
Forfatter Frederik Lind Köppens t-shirt valg har vakt opsigt.  Foto: Deadline/DR.dk

Eva Selsing fremhæver igen sammenligningen med kommunismen og mener, at hvis folk flager med det, er det ikke et udtryk for accept af Che Guevaras henrettelser eller had til homoseksuelle.  

»Nu har Köppen lagt sig fladt ned og sagt, at han ikke kendte symbolets betydning, men det fjerner ikke det principelle i sagen, som er, at det er et vilkår, at man risikerer at blive krænket på sin identitet og holdninger i mødet med andre derunder også med symboler, vi ikke bryder os om,« udtaler hun videre. 

»Hvis vi skal fjerne risikoen for at fornærme folk, så har vi ikke længere et liberalt demokrati. Det er en nødvendig præmis for vores vestlige samfund, at man kan blive fornærmet.« 

Forstår du, at nogle mennesker kan føle sig dybt ramt af symbolet, fordi de har bevægelsens forbrydelser tæt inde på livet?

»Ja, naturligvis. Fordi symboler er forbundet med følelser, og de kan være meget forskellige. For bosniere repræsenterer symbolet destruktion, for et mindretal af serbere er det tro og tradition, og for Köppen er det en T-shirt med kyrillisk skrift.«