Ville du betale 50.000 kroner for to kæmpestore dødningehoveder og et gigantisk guldinsekt?

Det har Statens Kunstfond nemlig. Det vækker nu forargelse hos B.T.-debattør Eva Selsing, at Statens Kunstfond har valgt at bruge titusinder af danske skattekroner på denne type kunst.

Statens Kunstfond har givet 50.000 kroner til den danske kunstner Esben Weile Kjær, der har brugt pengene på et værk, hvor et gråt og et lilla dødningehoved hænger fra loftet og stirrer på hinanden. På gulvet står et kæmpe guldinsekt i udstillingen »tusinder små eksplosioner på samme tid« på Salzburger Kunstverein i Østrig sidste år.

Esben Weile Kjærs udstilling 'tusind små eksplosioner på samme tid« i Salzburger Kunstverein i Østrig i 2025.  Foto: kunst-dokumentation.

Værket skal spejle modernitetens  »overflademanipulation«, ifølge udstillingens hjemmeside.

Det rejser spørgsmålet om, hvad kunsten egentlig skal – især når der er offentlige midler på spil.

Udstillingen »tusinder små eksplosioner på samme tid« af kunstner Esben Weile Kjær i Salzburger Kunstverein i Østrig i 2025. Foto: kunst-dokumentation.

Eva Selsing er ikke overrasket over, at Statens Kunstfond giver penge til netop denne slags projekter. 

»Fødekæden mellem kunstnere, værker, fonde og museer er befolket med venstreorienterede mennesker. Derfor får vi den slags værker, som altid er variationer over det samme. Det er stort set altid en blanding af grimhed, død, noget ulækkert og så noget meningsløst,« fastslår hun. 

Esben Weile Kjær fik de 50.000 kroner fra Projektstøtteudvalget for Billedkunst, der på et uddelingsmøde i 2025 gav tilsagn for 29,3 millioner kroner.

 Statens Kunstfond består af 16 udvalg og uddelte i alt 631 millioner kroner i 2025. Kunstnere kan søge både arbejdslegater og projektstøtte til blandt andet produktion af værker og udstillinger.

Esben Weile Kjærs værker er ikke den slags kunst, som Statens Kunstfond bør støtte, lyder det fra Eva Selsing. 

»Det skal være kunst, der rører os, kunst, der får os til at se på verden med taknemmelighed, nysgerrighed og forundring. Ikke kunst, hvis primære kvalitet er, at den kilder vores kvalmecenter. Kunst, der opløfter det menneskelige vilkår. Helst på en bund af blændende dygtigt håndværk.«

Men kan en del af kunstens rolle ikke være at provokere? 

»Kunst kan godt provokere – det er faktisk ikke det, jeg anfægter. Det er mere det, at vi i årtier har fået at vide, at kunstens eneste eller vigtigste opgave var at provokere.  Hvorfor ikke vise skønhed? En kunst, der provokerer, fordi tiden siger, at den skal, er jo sådan set bare ideologisk bestillingsarbejde.« 

Hvorfor har du patent på at definere, hvad kunst er? 

»Det har jeg heller ikke, men en kunst, der grundlæggende kan reduceres til dårligt tænkte læserbreve om politik, er i hvert fald ikke god kunst – hvis det overhovedet er kunst. Jeg vil hellere kalde det meste af den moderne kunst for samfundsnedbrydende kitsch.«

Projektstøtteudvalget for Billedkunst består normalt af fem kunstfaglige medlemmer, der roterer hvert fjerde år.

B.T. har rettet henvendelse til udvalgets fire medlemmer i 2025, men det er ikke lykkedes at få en kommentar inden artiklens udgivelse.

B.T. har forelagt kritikken for Esben Vejle Kjær, men han har heller ikke vendt tilbage inden deadline.