Det er et »udbrud af moralisering.«

Sådan siger B.T.s debattør Eva Selsing om mediedækningen af den 112-årige Kirsten Schwalbe, hvis fortid de seneste dage har skabt voldsom debat på sociale medier. 

Spørgsmålet er, om handlinger for 80 år siden stadig burde have konsekvenser i dag. 

Men for Selsing handler sagen i ligeså høj grad om hvordan medierne burde behandle et 112-årigt menneske. Selsing understreger dog, at Kirsten Schwalbe burde have været mere ærlig om hendes fortid. 

»Jeg bryder mig ikke om massecancelleringen af et meget gammelt menneske, også selvom hun har talt usandt om den fortid, hun med rette skammer sig over,« siger Eva Selsing og tilføjer:

»Hvis hun havde været yngre, kunne man gå hende på klingen omkring den fortid. At begynde at gøre det nu, efter at man har bygget hende op, virker giftigt og hævngerrigt.«

Kirsten Schwalbe har i årevis været hovedperson i TV Midtvests program ‘Kirstens vilde år’, samtidig med at Gyldendal udgav en bog om hende. 

Kirsten Scwalbe på 112 år er Danmarks ældste. Hun er under hård kritik for sin fortid i det danske Nazistparti. Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

I oktober beskrev Kristeligt Dagblad, at hun under Besættelsen var medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP). Hun forklarede, at hun meldte sig ind på opfordring fra sin mand og ikke interesserede sig for politik.

I november afslørede Frihedsbrevet på baggrund af dokumenter fra Rigsarkivet, at hun ikke blot var medlem, men fungerede som afdelingsgruppeleder og kvindegruppeleder i Holstebro-afdelingen fra august 1943 til juli 1944. TV Midtvest har siden stoppet programmet, og familien oplyser, at den massive dækning har påvirket Kirsten Schwalbes helbred.

Efter den første afsløring udtrykte Schwalbe fortrydelse. Selsing er dog mere optaget af mediernes tilgang til Schwalbe nu end om 80 år er lang nok tid til, at samfundet kan tilgive hende:

»Jeg er ikke sikker på, at samfundet behøver at tilgive hende. Det er i hvert fald ikke afgørende for at fordømme hendes nazistiske fortid. Det centrale for mig er ikke hendes synd, som er åbenlys, men den massestemning, der er omkring et menneske, medierne selv har været med til at bygge op,« siger Selsing og tilføjer:

»Hvis hun havde været ekstremt indflydelsesrig, eller hvis nazismen i dag var den største trussel mod jøder, havde det måske været anderledes. Men sådan er virkeligheden ikke.«

Men hvad med dem, der mistede familiemedlemmer under krigen og pga. Nazistpartiet. Er det ikke forståeligt, at det gør dem vrede at se et tidligere medlem af Nazistpartiet fejret på denne måde?

»Jeg har selv mistet en hel gren af min slægt under Anden Verdenskrig, men jeg kan ikke se, hvad godt denne jagt på en meget gammel kvinde skal gøre. Hvis hun blev hyldet for sin fortid, var det forkert. Men det gjorde hun ikke – det er hendes lange levealder, der har været central.«

Selsing mener, at sagen viser meget om hvordan samfundet udtrykker moral i dag: 

»I sidste uge skreg alle over Rasmus Wallbridge og Signe Wenneberg. I denne uge er det Kirsten Schwalbe. I næste uge er det et nyt emne. Samtidig bliver danske piger gruppevoldtaget af indvandrere eller efterkommere, og ingen i de samme mediecirkler finder det relevant at tale om.«

Kirsten Schwalbe havde ikke en kommentar overfor Frihedsbrevet om hendes lederposter i det danske Nazistparti.

B.T. har også forsøgt at kontakte Kirsten Schwalbe gennem hendes familie, men det har ikke været muligt.