EU: Værste år for skovbrande nogensinde
Også sidste år blev der slået rekord i antallet af brande.

Også sidste år blev der slået rekord i antallet af brande.

Et rekordstort område er gået op i flammer i EU indtil videre i år.
Hele 500.852 hektar skov og terræn er brændt, og det er det højeste niveau, der nogensinde er målt, skriver svenske Aftonbladet.
Opgørelsen blev foretaget af Europa-Kommissionens videnskabscenter den 5. august.
Også sidste år blev der slået rekord i antallet af brande. Dengang var 381.444 hektar brændt.
Ifølge nye tal fra WHO er antallet af skov- og naturbrande i Europa steget med 57 procent de seneste fire år.
Alene i Spanien og Frankrig er mere end 366.000 personer blevet evakueret som følge af skovbrandene.
EU har bidraget med brandslukningsfly, helikoptere og brandfolk i kampen mod flammerne.