»Skørt!« Mads Rønne er professor og eliteforsker i grøn omstilling ved University of Vermont Department of Electrical Engineering, og han siger ordet igen og igen. I 2021 var han Otto Mønsted-gæsteforsker ved DTU og Aalborg Universitet, mens hans amerikanske hustru og mor til parrets tre børn blev udvist på grund af »skøre regler« for familiesammenføring.
I ly af et folketingsvalg, som for første gang i to årtier ikke handlede om udlændingepolitik, har en dom ved EU-Domstolen trumfet dansk lovgivning for familiesammenføring.
»Og tak for det, EU. Men det er i min verden helt utroligt, at Folketingets politikere i mindst ni måneder har været opmærksomme på, at reglerne er helt skøre, uden at de har gjort noget ved det,« siger Mads Rønne i telefonen fra Vermont, hvor familien bor nu.
Det er ikke kun Mads Rønne, der bruger ordet »skørt« om de danske familiesammenføringsregler. Både tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har gjort det til et mantra, at »den danske udlændingelovgivning skal være stram, men ikke skør«.
Men lige lidt har det hjulpet Mads Rønne og hans familie.
Professoren blev først opmærksom på, at noget var helt galt, da Udlændingestyrelsen efter familiens ankomst til Danmark besluttede, at deres sag skulle genbehandles.
»Først var der ingen problemer. En amerikansk forsker fra USA kan uden problemer få arbejde i Danmark og tage sin familie med. Men så kom de i tanke om, at jeg er dansk statsborger,« fortæller Mads Rønne.
»Helt gak«
Pludselig skulle hustruens sag behandles som en familiesammenføringssag, og så begyndte et forløb, som Mads Rønne betegner som kafkask. Der gælder helt andre strenge regler for danske statsborgere end for amerikanske gæsteforskere.
»Det helt store problem er, at jeg rejste med min familie til USA som 16-årig og derfor ikke har færdiggjort 1. g. i et dansk gymnasium,« forklarer Mads Rønne.
De danske regler har siden 2018 været optaget af dansk uddannelsesniveau. At Mads Rønne er internationalt anerkendt topforsker med fysik og matematik på helt ekstremt højt niveau er ligegyldigt, når han ikke har færdiggjort 1. g. i Danmark.
Samtalerne med sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen udviklede sig absurd.
»De foreslog for eksempel, at jeg simpelthen tog 1. g. igen,« fortæller Mads Rønne, og det ville umiddelbart være en smal sag for ham.
Men da der ikke rigtig er afgørende eksamener på 1. g.-niveau, som man bare kan bestå, gik forslaget reelt ud på, at Mads Rønne skulle melde sig ind på et gymnasium og deltage i undervisningen i et helt år.
»Jeg skulle bare sidde på en stol i et år. Det er jo helt gak,« siger han, og det havde han i øvrigt ikke tid til, da han skulle passe sit forskerjob og forsørge sin familie, hvilket Mads Rønne mener er et helt rimeligt krav for at opnå familiesammenføring.
»Fuldstændigt åbenlyst«
Hele præmissen for sagsbehandlingen var ifølge Mads Rønne også absurd. Hans tre børn er alle danske statsborgere og havde derfor ikke brug for hverken familiesammenføring eller opholdstilladelse. Men deres mor var ikke velkommen.
»Det er helt simpelt det, som EU nu er nået frem til. Danske børn har ret til begge forældre. Man kan ikke udvise en udenlandsk mor med alle mulige mærkelige formelle krav til børnenes danske far. Det burde ikke være så svært at nå frem til den konklusion, men de danske politikere har åbenbart haft brug for EU-Domstolens hjælp for at forstå noget fuldstændigt åbenlyst,« siger Mads Rønne.
Dommen vender vi tilbage til om lidt, for før EU kom Mads Rønnes familie til undsætning, forsøgte professoren med al magt at gøre opmærksom på de skøre regler sammen med organisationen Fair & Fornuftig. Det samme gjorde organisationer som Ægteskab uden Grænser og Danes Worldwide, som igen og igen oplever, at danskere, der har forelsket sig i udenlandske borgere, reelt bliver udelukket fra deres hjemland.
Den 14. januar 2022 besluttede daværende udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye, at reglerne for familiesammenføring trængte til et serviceeftersyn, og derfor nedsatte han et udvalg, som skulle se på, »om reglerne fungerer i overensstemmelse med det, der har været hensigten, eller om reglerne i nogle henseender rammer skævt i praksis«.
Mads Rønne præsenterede sin sag for det udvalg, der stod for serviceeftersynet, men det førte ingen steder hen.
Prop i tilstrømning
Sent på eftermiddagen fredag den 31. august sendte fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek det såkaldte serviceeftersyn rundt til Folketingets integrationsordførere, og siden har ingen rigtigt beskæftiget sig med det.
Det skyldes måske, at der ikke er nogen konklusioner eller anbefalinger i serviceeftersynet. Rapporten består af to dele. En række indlæg fra interessenter, som påpeger det ene problem efter det andet, og en statistisk gennemgang, der viser, hvad stramninger vedtaget i 2018 har gjort af forskel.
Formålet med stramningerne var »at sætte integration i centrum« og ikke eksplicit at sætte en prop i antallet af familiesammenføringer. Men af rapportens statistiske del fremgår det, at det er præcis, hvad der er sket.
Før reformen fik 23 procent fra de såkaldte MENAPT-lande, som er 24 lande i Nordafrika og Mellemøsten samt Pakistan, Afghanistan og Tyrkiet, afslag på familiesammenføring. Efter reformen fik 68 procent afslag. For danskere er samme tal: otte procent før reformen og 11,5 procent efter reformen.
Mads Rønne ser sin families sag som en del af en slags ærgerlig spildprocent, som danske politikere med åbne øjne accepterer.
»Jeg har hørt fra politikere, at reglerne er ikke skrevet til os. De er skrevet for at holde specifikke mennesker ude af landet. Det betyder så, at når man laver familiesammenføringsregler, der prøver at ramme lad os sige syrere, somaliere eller irakere, som er flygtninge, der kommer til Danmark, så har de enten misforstået eller opbygget en lovgivning, der giver vilkårlige stramninger,« siger professoren.
»Og så er det bare synd for Mads, og hvad man nu ellers hedder, at politisk spil splitter danske familier. Os der bliver skåret over én kam,« siger han.
2.135 sager genoptages
»Problemet i dansk politik er, at alle igennem de seneste ti år er blevet enige om, at stramninger er vejen frem, uden at man har tænkt på selve systemets helhed. Det er let at sælge stramninger, men ligeså snart nogen foreslår noget, der kan kaldes en lempelse, så får de et boldtræ i hovedet,« mener Mads Rønne.
»Nu har vi så det problem, at man er nødt til at ændre reglerne, fordi de er skøre, og fordi Danmark mangler arbejdskraft, men ingen ved hvordan, og ingen tør sige noget, der kan beskyldes for at være en lempelse. Og så låser Danmark sig selv fast,« mener Mads Rønne, som efter sine oplevelser var medstifter af organisationen Fair & Fornuftig, som hjælper folk, der sidder fast i danske udlændingeregler.
Men så kom EU-Domstolen på banen, og den har egentlig ikke afgjort sager vedrørende Danmark. Den opsigtsvækkende udvikling handler om to spanske sager, og Udlændingestyrelsen når i en juridisk gennemgang frem til, at de to domme også påvirker Danmark. Kort fortalt når Udlændingestyrelsen frem til, at danske børn har ret til begge forældre, hvis de lever i et parforhold, og man kan derfor ikke – som i Mads Rønnes sag – udvise en udenlandsk mor til tre børn med dansk statsborgerskab.
Udlændingestyrelsen pålægger derfor sig selv at genoptage 2.135 sager fra 10. maj 2017 og frem. Dermed også Mads Rønnes sag.
»Det er kæmpestort og fantastisk, at EU-Domstolen har kunnet finde en simpel og fornuftig løsning for danske børnefamilier, der hvor danske politikere ikke kunne formå at gøre det samme,« siger han.
»Men jeg er samtidig flov over at havde spildt hundredvis af timer på at lære de skøre regler, udfylde skemaer og ansøgninger, tale med politikere om retfærdighed og fornuft og om børns tarv ved en forælders udvisning, om ligestilling af udlandsdanskeres ret til at bosætte sig i Danmark med andre EU-borgere osv., når nu en EU-domstol bare kan vifte med menneskerettighederne og løse problemerne for os alle sammen. EU agerer for danskere, der hvor politikerne ikke tør,« skælder Mads Rønne ud.
EU-dommen har ført til nye diskussioner i Mads Rønnes familie.
Der er nu rent faktisk en mulighed for at bosætte sig i Danmark, hvor hans ekspertise er efterspurgt. Han rådgiver allerede nu i et samarbejde mellem den amerikanske og den danske energistyrelse om opførelse af vindmølleparker på den amerikanske østkyst, og familien har besluttet, at oplevelserne med Udlændingeservice ikke skal skygge for den gode oplevelse af det danske skolevæsen, kolleger og studerende på danske universiteter, onkler, tanter, fætre, kusiner og familieture langs Nyhavn og på Christianshavn i de tidlige aftentimer.
Denne artikel er skrevet af Berlingske.
