EU i gavehumør: 40.000 gratis rejser til unge
Ansøgningsfristen er lige om hjørnet

Ansøgningsfristen er lige om hjørnet

Pak rygsækken, hop på et tog og rejs gratis rundt i Europa.
EU kan for 40.000 unge i Europa til næste forår komme til at stå for Eventyrlystne Unge.
Den Europæiske Union udlodder nemlig 40.000 gratis billetter til de mest miljøvenlige transportmidler – typisk tog, men også andre transportmidler i særlige tilfælde.
De heldige kan modtage et særligt rejsekort, der giver gratis transport i op til syv dage inden for en måned.
Dog er det en betingelse, at rejserne bliver foretaget i perioden mellem 1. marts og 31. maj i det kommende forår.
Tilbuddet er rettet mod 18-årige, der har fødselsdato fra 1. januar 2008 til 31. december 2008, og sker gennem det såkaldte DiscoverEU-program.
Her er der en ansøgningsfrist indtil 15. oktober middag for at komme i betragtning til de gratis rejsebilletter.
Samtidig vil de udvalgte også kunne få fordel af rabatter på indkvartering, kultur, sport, offentlig transport og andre tilbud.
Udover at være født i 2008 er det også et krav, at ansøgerne er EU-borgere eller har lovligt ophold i EU.
Personer fra lande med EU-tilknytning eller fra Erasmus+ lande som Island og Tyrkiet kan også deltage.
Man kan også ansøge som gruppe. Interesserede kan finde nærmere oplysninger om EU-tilbuddet til 2008-årgangen på youth.europa.eu.