Allerede fredag morgen går festen i gang. Tre millioner brexit-mønter bliver sendt i cirkulation, og et ur begynder at tælle ned foran Boris Johnsons residens i Downing Street 10.

Op ad dagen vil et lysshow med Union Jacks farver blusse op. En brexit-fest vil tage form omkring House of Parliament. Og kort før midnat vil Boris Johnson sætte sig foran kameraerne og tale til det britiske folk.

For når fredag den 31. januar bliver til lørdag den 1. februar, forlader Storbritannien EU efter 46 års medlemskab. Det bliver det første land nogensinde, som forlader EU.

Efter en lang og snørklet vej bliver det brexit, den britiske befolkning stemte igennem i 2016, endelig gennemført.

Men hvad betyder det for dig?

»Det korte af det lange svar er, at det ikke betyder noget som helst. Ikke lige nu,« siger Ole Helmersen, lektor på CBS:

»Der kører en overgangsperiode resten af 2020, hvor Storbritannien og EU forhandler om fremtiden. I den periode er rejseregler, handel og alt den slags, som det er i dag. Det vil fungere som et EU-land.«

Det betyder dog ikke, at briternes udtræden natten til lørdag er uden betydning. Langtfra.

Boris Johnson skal holde tale til nationen natten til den 1. februar.
Boris Johnson skal holde tale til nationen natten til den 1. februar. Foto: ADRIAN DENNIS
Vis mere

»Det er jo en kæmpe begivenhed. Nu bliver brexit til virkelighed. Briterne pakker deres ting og forlader EU's kontorer. Så selvom man har et lille helle i den her overgangsperiode i 2020, så har det stor politisk betydning,« siger Rebecca Adler-Nissen, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet.

Forhandlingerne det kommende år bliver afgørende for, hvordan du som dansker bliver påvirket af brexit.

Uden en aftale ved udgangen af 2020 kan britiske varer blive dyrere.

Det kan blive sværere at rejse til Storbritannien, og hvis du rejser derover, skal du have en sygeforsikring, fordi du ikke længere kan bruge det blå sygesikringskort. Noget så simpelt som at bruge din telefon i Storbritannien kan også blive dyrere, fordi EU's roamingregler ikke gælder.

Nigel Farage forlader EU-Parlamentet.
Nigel Farage forlader EU-Parlamentet. Foto: FRANCOIS WALSCHAERTS
Vis mere

EU frygter tre ting

Danske arbejdspladser kan gå tabt. Men alle de ting vil tidligst ske i starten af 2021 – og altså kun, hvis ikke der kommer en aftale.

»Det bliver meget svært at nå en aftale i den periode, men mit bud er, at vi måske ser en rammeaftale. En helt grundlæggende aftale, hvor man har nogenlunde styr på de basale ting,« siger Ole Helmersen.

Selvom der er bred konsensus om, at EU står med de bedste kort på hånden i forhandlingerne, er der også ting, der giver EU grund til bekymring.

Rebecca Adler-Nissen ridser dem op her:

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

»Storbritannien er ikke bare et tilfældigt land i den sammenhæng. Det er et af to europæiske lande, som sidder i FN's sikkerhedsråd sammen med Frankrig. Storbritannien er afgørende for, at EU har et militært ansigt udadtil. Der er man nervøs for, om briterne pludselig går uden om EU's interesser og danner nye alliancer.«

Forhandlingstaktik og splid

»Indtil videre har EU-landene stået sammen i forhold til brexit, men i de kommende forhandlinger om handel er det mere sårbart. Nogle lande vil eksempelvis lægge stor vægt på fiskeri, mens andre nærmest ikke har en eneste fisker,« siger Rebecca Adler-Nissen:

»Så man frygter, at det kan blive svært at nå til enighed på flere punkter, og at det er noget, briterne vil forsøge at udnytte i forhandlingerne.«

Konkurrence

»I EU er man lidt bange for, at Storbritannien kan udvikle sig til en konkurrent. Et Kina eller Singapore, hvor man ikke stiller samme krav til arbejdstider eller beskyttelse. Altså: Producerer varer så billigt, at de kan udkonkurrere virksomheder i EU. Så man vil forsøge at få Storbritannien tæt på EU's regler for at forhindre den slags.«