EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, holdt onsdag sin første State of the Union-tale, som sætter kursen for EU det kommende år, og det gik ikke stille for sig.
Her fremlagde hun en række lovforslag, som kan få stor betydning for Danmark og resten af landene i EU – blandt andet et forslag, som Danmark har frygtet og kæmpet mod i flere år.
Hun startede dog med at opridse den alvorlige situation, Europa står i på grund af coronavirus, og som i årets andet kvartal betød et dyk i økonomien inden for EU's grænser på 12 pct.
»Det europæiske folk lider. Millioner lider på grund af virussen og frygter for deres job. Pandemien og den usikkerhed, der følger med, er ikke ovre. Genopretningen er stadigvæk i de tidlige stadier. Førsteprioriteten er at være der for hinanden og hjælpe dem, der har brug for det,« sagde Ursula von der Leyen blandt andet.
Hun fremlagde herefter en lang række bud på tiltag, som skal sikre en fælles europæisk indsats, der skal sikre EU-landene bedre i tilfælde af lignende pandemier fremover.
Herefter tog hun fat på et lovforslag, som Danmark længe har modarbejdet og sågar frygtet, da det – i yderste konsekvens – kan få vidtrækkende konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel.
Hun talte om, at EU-Kommissionen vil fremlægge et lovforslag om mindsteløn.
»Alle skal have minimumsløn. For alt for mange mennesker kan det ikke betale sig at arbejde. Minimumsløn virker, og det er på tide, at det betaler sig at arbejde,« sagde hun og gjorde dermed den danske frygt for et decideret lovforslag om mindsteløn til virkelighed.
Også klimaet fyldte en hel del i Ursula von der Leyens tale.
Hun fremlagde et fornyet mål om at nedbringe CO2-udledning i EU.
Før var målet en nedbringelse med 40 procent i senest 2030. Nu er målet sat til 55 procent.
»Jeg anerkender, at det her er for højt for nogle, og at det ikke er højt nok for andre. Men det kan lade sig gøre. Vi er nødt til at gå forrest. Det her 2030-mål er muligt, og det er nødvendigt,« sagde Ursula von der Leyen:
»Vi har ekspertisen, vi har teknologien, og vi har investeringerne. Vi vil gå forrest. Det er godt for erhvervslivet, og det er godt for os alle. Det vil nedsætte behovet for at importere energi, og det vil skabe millioner af job.«
Også brexitforhandlingerne fik et par ord med på vejen. De går ekstremt dårligt og har kurs mod et hårdt brexit, som kan blive dyr for både Storbritannien og EU.
»Vi har en affektion for det britiske folk, som aldrig vil falme. Men for hver dag, der går, falmer chancerne for en aftale. Forhandlingerne er ikke skredet frem, som vi gerne ville, og det har efterladt os med meget lidt tid,« sagde Ursula von der Leyen og advarede Boris Johnson om at gennemføre lovgivning, som er i strid med den skilsmisseaftale, EU og Storbritannien indgik i slutningen af 2019:
»Man kan ikke bare bakke ud. Det handler om lovgivning, tillid og om at handle i god tro.«
Et andet forslag, Ursula von der Leyen fremlagde, var en migrationspagt.
»At redde liv på havet er ikke et valgfrit. De lande, som er mest udsatte, skal kunne regne med solidaritet fra hele EU,« sagde hun.
Hun talte også om at arbejde for at modarbejde antisemitisme, homofobi og racisme i EU.
Som afslutning kom hun med en opfordring:
»Fremtiden for Europa er, hvad vi vil have, den skal være. Vi skal stoppe med at bryde ned og i stedet bygge op til det, vi gerne vil have, det skal være. Længe leve Europa.«
