Jehovas vidne fik blod mod sin vilje. Etisk Råds formand mener, man skal kunne sige nej i flere tilfælde.

Man kan i dag sige nej til at få en blodtransfusion, selv om den vil kunne redde ens liv. Men hvis man ikke er ved bevidsthed og derfor hverken kan sige fra eller til, er situationen en anden.

Det viser en dom fra Højesteret, der tirsdag slog fast, at det var i orden, da sundhedspersonale i 2014 gav en mand fra Jehovas Vidner en blodtransfusion, selv om han tidligere havde ytret modstand mod at få blod og havde et papir på sig med samme holdning påskrevet.

Sagen får dog Leif Vestergaard Pedersen, der er formand for Det Etiske Råd, til at sige, at det bør være muligt på forhånd at sige fra over for behandlinger såsom blodtransfusioner og hjertestop.

- Som jeg umiddelbart ser på det, bør en voksen og habil person have mulighed for at frasige sig en behandling, hvis man ikke ønsker en behandling.

Han mener, det bør indebære, at man skal en tur forbi sin praktiserende læge og tale om emnet først, så man er velorienteret om, hvilke konsekvenser den beslutning kan have.

- Men hvis man har gjort det, synes jeg, det bør være sådan, at personen har mulighed for at sige: "Jeg ønsker ikke hjertestopbehandling eller blodtransfusion, hvis det bliver aktuelt", og at man så kan undgå at få det.

- Man må have lavet et system, der gør, at man mere universelt kan sige nej, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Selv om der sandsynligvis er tale om få sager af denne art, mener han, at det er vigtigt at diskutere emnet og lytte til eksempelvis trossamfundet Jehovas Vidner.

En udvidet ret til at afvise behandling bør dog ikke gælde børn, mener etikformanden. Han synes heller ikke, at forældre bør kunne sige nej til en livreddende blodtransfusion på vegne af et mindreårigt barn.

Der bør barnets tarv stå først, og i en sådan situation må det ifølge Leif Vestergaard Pedersen være at redde barnets liv.

Hvis der udtænkes et nyt system med et universelt nej til eksempelvis blodtransfusion, er det ifølge Leif Vestergaard Pedersen vigtigt at sikre et klart regelgrundlag for sundhedspersonalet.

Emnet er ikke blevet debatteret i Det Etiske Råd, men formanden vil bringe det op på rådets næste møde.

- Det er altid godt at få vendt det og høre forskellige synspunkter, og så kan det være, vi bliver klogere, og at jeg bliver klogere og ændrer mit syn, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Det er 17 medlemmer af Det Etiske Råd, og de vælges for en treårig periode.

Rådet blev oprettet i 1987 til at rådgive Folketinget og offentlige myndigheder, og Det Etiske Råd beskæftiger sig med at udrede etiske spørgsmål af forskellig art.

/ritzau/