Kvinder med meget tæt brystvæv har ca. fem gange forhøjet risiko for at udvikle brystkræft, og samtidig opdages kun under halvdelen af disse kvinders kræftknuder, når man røntgenfotograferer deres bryster, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
Ny dansk forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet dokumenterer, at mens mammografiscreeningen i gennemsnit fanger 72 pct. af alle de kræftknuder, som de screenede kvinder har, opdager den kun 44 pct. af kræftknuderne hos de titusindvis af kvinder med meget tæt brystvæv.
Men gruppen af kvinder med meget tæt væv får ingen information om, at de både har markant øget risiko for at udvikle brystkræft og for at få kræften overset. Det er kritisabelt, mener Karsten Juhl Jørgensen, konstitueret direktør i det nordiske Cochrane Center.
Et stort antal kvinder kan derfor gå rundt med brystkræft, selv om de har fået besked om, at screeningen ikke viste tegn på brystkræft.
Hos Kræftens Bekæmpelse påpeger cheflæge Niels Kroman, at screeningen kan give en falsk tryghed særligt for gruppen af kvinder med meget tæt brystvæv, som omfatter ca. 4 pct. af alle mellem 50 og 69 år. Det meget tætte kirtel- og bindevæv betyder, at eventuelle kræftknuder på et røntgenbillede nemt kan gemme sig i brystets væv.
Elsebeth Lynge, professor ved Københavns Universitet, er en af forskerne bag resultaterne. Ifølge hende er disse kvinder i en særlig risikogruppe.
»Det er bestemt ikke optimalt for en screeningsmetode, at den kun finder under halvdelen af de tilfælde, der er,« siger hun.
Klinikchef på Rigshospitalets radiologiske klinik Ilse Vejborg deler bekymringen, men understreger, at det ikke er nytteløst i dag at blive mammograferet.
»Screening nedsætter brystkræftdødeligheden - også i gruppen af kvinder med tæt kirtelvæv - men ikke så meget som hos andre,« siger hun.
Der er ifølge forskerne og Kræftens Bekæmpelse behov for at screene kvinder med meget tæt brystvæv mere intensivt, men der er endnu ikke tilstrækkelig forskningsmæssig viden om, hvordan et nyt individualiseret screeningsprogram bør være.
I adskillige stater i USA har kvinder lovgivningsmæssigt krav på at få oplyst, hvor tæt deres brystvæv er. Men hos Sundhedsstyrelsen siger centerchef Marlene Øhrberg Krag, at informationen kan gøre mere skade end gavn, når der endnu ikke findes et særligt screeningstilbud til disse kvinder.
»Det er en afvejning. At informere en kvinde om, at hun er i større risiko for at få brystkræft, og for at det overses, kan give stor bekymring. Det, ved vi, kan påvirke ens livskvalitet.«
