'Et optimistisk livssyn er med til, at man lever længere'

Der findes ikke én klar opskrift på sundhed. For tv-vært Mette Frisk er søvn og vinterbadning et vigtigt element for at have det godt, for professor og sundhedsforsker Bente Klarlund spiller de sociale relationer en stor rolle, mens det for kostcoach Anne Gaardmand er essentielt ikke at have noget, der er 'forbudt'. Her får du de tre kvinders bud på, hvad der hjælper dem til at føle sig sunde.

METTE FRISK

Mette Frisk er i løbet af det seneste år begyndt at lytte mere til sin krop. Lange ugentlige løbeture er afløst af mere yoga, og visse madvarer er sorteret fra, hvis de ikke bidrager med noget godt.

»Jeg er blevet mere bevidst om at lytte til min krop i løbet af det seneste år. Førhen løb jeg tre gange om ugen, men pludselig ramte jeg en periode, hvor jeg fik ondt af at løbe, så jeg måtte indstille det. Det var et tab for mig, for jeg oplevede virkelig en længsel efter at kunne løbe så meget, som jeg havde lyst til. Men jeg lærte på den hårde måde at lytte til min krop og så tilpasse mig efter det. Det har været en ret vigtig læring.«

»Tidligere handlede sundhed bare om motion for mig – jo mere, jo bedre. Men det har helt klart flyttet sig. For det første er søvn og vinterbadning nu lige så uundværligt som motion. Og for det andet føler jeg, at jeg er blevet mere nænsom over for min krop. Det er vigtigere, at den har det godt, end at den er smuk.«

»Løb er blevet en mindre del af min træning og nærmest et slags frikvarter – altså noget, som jeg giver mig selv 'lov' til engang imellem. Ellers dyrker jeg mest yoga og styrketræning med fokus på, hvad der er godt for min krop. Og så er jeg meget glad for at bade i havet – det giver især et sus om vinteren.«

»At det er vigtigt at spise varieret, vælge gode råvarer og spare på sukkeret, fik jeg skærpet min opmærksomhed på, da jeg arbejdede på 'Madmagasinet'. Det har for eksempel sat sig i mig, da vi engang undersøgte kopnudler i programmet og kunne konstatere, at der simpelthen ikke var en eneste reel råvare i. Alt var kunstigt – og mad uden råvarer synes jeg generelt, er en dårlig idé.«

»Jeg prøver at skære ned på de madvarer, der er forarbejdet og i stedet vælge, at så meget af min mad som muligt kommer fra grøntsager, bælgfrugter og gryn. Men det skal også være realistisk i hverdagen.«

»Mine børn er eksempelvis superglade for madpandekager, og det fungerer godt til madpakker, men jeg har ikke tid til at stå og lave hjemmelavede pandekager, så dem køber jeg – selvom jeg godt ved, at det ville være sundere at lave dem selv.«

»Førhen kunne jeg godt have tendens til at blive lidt hangry, men det mærker jeg ikke så meget til mere. Og det tror jeg hænger sammen med at få lagt en sund bund og skære ned på de hurtige kulhydrater.«

»Jeg har en sød tand, og jeg elsker kiks og småkager, som er fyldt med både sukker og alle mulige e-numre, men de smager jo godt! Jeg forsøger dog at begrænse det lidt, og der er mit bedste trick at lade være med at købe dem.«

»Jeg ved i hvert fald med mig selv, at når de først lander i skuffen derhjemme, ryger de også ned, haha.«

BENTE KLARLUND PEDERSEN

Ifølge professor og sundhedsforsker Bente Klarlund Pedersen kan gode venskaber og relationer samt et optimistisk blik på verden være med til at øge vores sundhed og livslængde – og hjælpe med at holde sygdomme fra døren.

»Man kan faktisk leve 14 år længere, hvis man prioriterer sin sundhed. Men målet er ikke bare at leve længe, men at leve længe, hvor man også har det fysisk og mentalt godt. Hvis man gerne vil undgå skrante-år, kommer man ikke uden om at undlade rygning. Det er simpelthen så stort et indgreb i livslængden og øger risikoen for alverdens sygdomme markant.«

»Man skal også have et fornuftigt forhold til alkohol, få sin søvn og motionere mindst 30 minutter om dagen. Gerne mere. Sociale relationer, filantropi, optimisme og at opleve ærefrygt, hvor man lader sig begejstre, spiller også ind på vores sundhed og at undgå sygdomme.«

»Det er dog også vigtigt at sige, at nogle sygdomme, for eksempel kræft, rammer som sort uheld. Man kan simpelthen trække et uheldigt lod i det biostatistiske lotteri.«

»Det er vigtigt at have et blik på kosten. Jeg synes dog nogle gange, at vi overdriver betydningen af kost. Hvis vi ser på statistik, er der ingen tvivl om, at det at være svært overvægtig er associeret med sygdom og død. Det gør sig imidlertid ikke gældende for den lille overvægt.«

»Det synes jeg ikke altid afspejler sig, når folk taler om sundhed. Der er sundhed ofte koblet sammen med salatskåle, fisk og grøntsager. Det er jo ikke, fordi det ikke betyder noget, hvad vi spiser; vi skal bare også have de andre ting med, for eksempel sociale relationer.«

»Mennesker med gode sociale relationer lever faktisk længere. De har det ikke kun bedre mentalt – de har simpelthen også færre sygdomme, og vi kan kun gisne lidt om, hvad årsagerne er.«

»Én af forklaringerne er formentlig, at har man nogle at spise sammen med, så spiser man sundere, og har man nogle at gå sammen med, så får man gået en længere tur.«

»Derudover har det nok også noget at gøre med, at har man nære relationer, som man føler ansvar for, så tager man sig også mere af sig selv og sin egen sundhed.«

»Man kan ligefrem se, at folk, der har børn – også selvom de ikke er biologiske – lever længere, og det kan man næsten kun forklare ved, at når man har børn, tager man også mere ansvar for sit eget ve og vel.«

»Et optimistisk livssyn er også med til, at man lever længere. Nogle undersøgelser viser ligefrem, at man faktisk lever syv år længere, hvis man har et optimistisk livssyn frem for et pessimistisk.«

»Det handler nok om, at hvis man er optimist, så tænker man, at det nytter noget at gå op i sin sundhed. Mens man med et pessimistisk livssyn sikkert vil påstå, at det alligevel ikke hjælper noget at løbe en tur eller kvitte smøgerne. Man tænker hele tiden negative tanker, så man ikke får gjort det, som egentlig er godt for en.«

ANNE GAARDMAND

»At lave en masse regler og forbud mod bestemte madvarer gør dem blot mere interessante,« siger kostcoach Anne Gaardmand. Hun har af samme grund skiftet familiens fredagsslik ud med hverdagsslik – og med stor succes.

»Vores forhold til mad og krop må ikke komme til at stjæle vores livskvalitet ved, at vi kommer til at gå op i så mange detaljer omkring maden, at vi glemmer det store billede, hvor mad faktisk er en ret lille del af vores sundhed.«

»Vi kan miste noget livskvalitet, hvis vi opsætter for mange regler for os selv. For nylig havde jeg en klient, der havde 62 regler, som hun hver dag skulle efterleve for at føle, at hun havde været 'sund nok'. Hun var slet ikke klar over, at hun havde alle de regler, men når hun remsede dem op, blev det tydeligt.«

»Hun skulle for eksempel spise på bestemte tidspunkter, et bestemt antal gange om dagen, undgå kulhydrater, have mange grøntsager, som skulle være fra den rigtige sæson, økologiske, have forskellige farver og være korrekt tilberedt.«

»Jeg ville også miste meget af min livskvalitet, hvis jeg skulle gå og fokusere på alt det hele tiden. Med så mange regler kan man hele tiden 'falde i' og gøre noget forkert – og når det sker, trigger det ofte 'What the heck-effekten', hvor man bliver ligeglad og bare spiser og spiser, fordi det alligevel er gået galt.«

»På samme måde kan det skabe nogle udfordringer, hvis vi beslutter os for, at bestemte madvarer er forbudt. Så igangsætter vi 'The Forbidden Food Syndrome', der fungerer som æblet i Edens Have. Når noget bliver forbudt, bliver det meget mere interessant.«

»I stedet kan det faktisk være en god løsning at begynde at spise det 'forbudte' lidt oftere og så spise det i mindre mængder. Hjemme hos mig har vi for eksempel fjernet fredagsslikket og i stedet indført hverdagsslik.«

»Så vi spiser lidt slik hver dag, og det gør, at vi ikke hamstrer på samme måde, når der bliver sat slik frem. Det giver os nemlig mulighed for at mærke efter, om vi overhovedet har lyst, og hvor meget vi egentlig har lyst til – for vi har ikke den der 'det er NU, vi må'-følelse.«

»Nogle af de her perspektiver kan overføres til motion. Der nytter det også kun sjældent at sætte de her helt faste rammer op for, hvad vi bør lave, og hvor meget vi skal for, at det er 'godt nok'.«

»Det fungerer måske i starten, hvor motivationen sætter det hele i gang. Men den type motivation, der pisker os i gang med aktiviteter, som vi ikke kan lide, kan sjældent vedligeholdes. Det er det, som vi ser i træningscentrene, når folk melder sig ind efter nytår, men når vi så kommer til marts, er der allerede tømt godt ud igen.«

»Vælg en aktivitet, som du rent faktisk godt kan lide. Det er et godt tip, hvis du i stedet for at presse dig selv i gang for korte perioder ad gangen i stedet vil komme i gang med noget for en længere periode.«

»For mens 'jeg burde'-motivation er en god igangsætter, er der langt større sandsynlighed for, at du holder fast i træningen, hvis det er noget, som du naturligt nyder.«

»Elsker du frisk luft, natur og fællesskab, så er aktiviteter som havkajak, mountainbiking eller vandring ofte mere langtidsholdbare end eksempelvis at sidde på en motionscykel i et træningscenter.«