Tankerne om, at vi har ligestilling i Danmark, forhindrer os i at løse problemer, lyder det et år efter MeToo.
København. Mandag er det ét år siden, at skuespiller Alyssa Milano lagde et opslag på Twitter, der for alvor satte gang i bevægelsen MeToo.
Det seneste år er både mænd og kvinder stået frem med historier om, at de er blevet udsat for seksuelle krænkelser. Bevægelsen har spredt sig til store dele af den vestlige verden - alle under samme hashtag, #metoo.
I Danmark er det særligt fortællinger om krænkelser i filmbranchen, der har været omdrejningspunktet for debatten.
Her er blandt andre producer Peter Aalbæk blevet anklaget for krænkende adfærd i filmselskabet Zentropa.
Men allerede et år efter er der i forhold til krænkelser i Danmark sket en holdningsændring, som er meget positiv, mener Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo.
- Noget af det, der er sket, er, at det er gået fra at være enkeltstående historier om seksuelt chikane til at være et kollektiv af fortællinger.
- Der er nu så mange historier, at det er blevet klart, at det her er en del af vores kultur. Det er noget systemisk, der skal gøres op med.
MeToo-bevægelsen har vist sig at være en bevægelse, man ikke kan sidde overhørig. Institutioner og politikere har lavet nye tiltag i et forsøg på at gøre op med problemet.
Alligevel har Henriette Laursen undret sig over, hvordan den offentlige debat i Danmark har taget form.
Blandt andet har der været meget fokus på krænkerens retssikkerhed, selv om at MeToo i virkeligheden handler om ofre, som gennem årtier ikke har kunnet få retssikkerhed, fordi de ikke blev taget alvorligt, forklarer hun.
- Vi har en myte i Danmark om, at vi har ligestilling, som vi ikke er meget for at rykke ved. Men den myte er i virkeligheden det, der spænder ben for os, i forhold til at erkende at vi har et problem.
- MeToo-bevægelsen viser, at så ligestillede var vi nok ikke alligevel, siger Henriette Laursen.
Mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke er enig i Henriette Laursens analyse.
Han tilføjer, at den mest overordnede tendens i Danmark i forbindelse med MeToo-debatten har været at hævde, at der fandt en heksejagt sted på mænd, men:
- Der er sket det, at episoder, som måske førhen kun kunne italesættes som irritationsmomenter og drengerøvskultur, nu pludselig kan diskuteres og tolkes ud fra et krænkelses- og magtperspektiv.
- Og det havde ikke fundet sted, hvis MeToo-bevægelsen ikke havde eksisteret, siger Kenneth Reinicke.
I regeringen har man lavet en række tiltag det seneste år for at forbedre rettigheder i forhold til fysiske og ikke-fysiske seksuelle krænkelser.
Blandt andet kan digitale krænkelser nu straffes med fængsel i op til tre år.
Men det betyder ikke, at Danmark er i mål i forhold til sager om seksuelle krænkelser, mener ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V). Tværtimod.
- MeToo-bevægelsen har sat gang i en rigtig god diskussion om, hvordan vi behandler hinanden, og den skal vi holde fast i. For vi vil ikke acceptere en krænkende adfærd, siger hun.
/ritzau/
