Da Eskil Simon Kanne Wadsholt en forårsdag i maj sidste år møder ind på sit nye arbejde, er alt som det plejer. Men det ændrer sig hurtigt. Markant endda.
Pludselig svæver Eskil mellem liv og død. Faktisk er han borte.
Livløs som følge af et hjertestop.
»At man bare var på arbejde, og alt var fint. For så at vågne op. Omgivet af andre personer og folk, jeg kender. Og jeg kunne hurtigt forstå på dem, at der var sket noget alvorligt.«
»Det var et meget voldsomt chok,« fortæller Eskil her knap halvandet år senere til B.T.
Eskils historie er ikke gået ubemærket hen. Han blev reddet af fire personer, der prompte slog til og var med til at få hans hjerte til at slå igen.
De er nu alle indstillet til 'Årets hjerteredder' af Hjerteforeningen for at have ydet førstehjælp til Eskil.
»Ingen tvivl om, at de har gjort hele forskellen for, hvor jeg er i dag. At jeg stadig er i stand til at gøre ting – og det, jeg gerne vil i fremtiden.«
Det dramatiske øjeblik udspillede sig på blot få minutter.
Eskil husker, at han havde siddet i møder hele dagen.
Luften var tung, måske var han en smule kulret i hovedet efter at have siddet flere timer i mødelokaler.
I hvert fald besluttede han sig for at strække benene under en pause og hente en kop kaffe.
Han nåede kun lige at træde ud af lokalet. Det er det sidste, han husker.
Ifølge en af redderne, Morten, som Hjerteforeningen har talt med, hørte han et klask, mens han gik på trapperne. Og da han kiggede ud over gelænderet, så han Eskil ligge på gulvet.
Herfra gik det stærkt – og tre andre kollegaer ankom hurtigt til stedet, fandt en hjertestarter og udøvede førstehjælp. Alt imens Eskil var helt bleg.
'Ved fælles hjælp giver de fire hjertemassage og mund-til-mund til Eskil, og de får hentet en hjertestarter, som bliver sat på Eskils bryst. Snart efter når også ambulancen og redderne frem, og de overtager redningen. Og får liv i Eskil', skriver Hjerteforeningen om forløbet.
Fem timer senere vågnede Eskil op i en hospitalsseng – og anede intet om, hvad han netop havde været ude for.
»Jeg fik af vide, at jeg havde været heldig. Nogle fra mit arbejde havde lige været på førstehjælpskursus, og de var ekstremt hurtige til at redde mig.«
»Og hvis man forsætter den tankegang, var det heldigt, at jeg befandt mig lige det sted. Det var tæt på en hjertestarter. Det er tanker, som flyver igennem hovedet på mig nu, hvor jeg var tæt på at forlade det her sted. Tænk hvis jeg var gået på toilettet og havde låst mig inde. Det tør jeg næsten ikke tænke på.«
Eskil var 42 år – i dag 43 – og har stadig ikke en forklaring på, hvad der forårsagede hjertestoppet. Ikke andet end, at det må have været noget medfødt.
»Det er ikke noget, som plager mig. Det har jeg accepteret. Det kunne være sket hvor som helst.«
»Det er usandsynligt, at det skal ske igen. Og hvis det gør, føler mig tryg ved, at jeg har en redning ved hånden.«
I forbindelse med hjertestoppet har han fået indopereret en pacemaker. Og med den tæt ved hjertet lever han videre. Præcis, som han gjorde før.
Og alt sammen takket være hans kollegaer.
»De har reddet mig fra at dø. Og det gjorde de usædvanligt godt og hurtigt, har jeg fået at vide. Det er jeg vildt imponeret over.«
»Samtidig er det også enormt heldigt, at mine kollegaer lige havde været på kursus, og at vi havde udstyret i orden. Det, håber jeg, kan være en inspiration til andre.«
Du kan selv stemme på 'Årets hjertereddere'. I alt er tre nominerede, og prisen uddeles 16. september.
