Med få greb kunne Københavns Universitet opnå den samme videnskabelige kvalitet som eliteuniversitetet Cambridge i Storbritannien. Det ville kræve, at magten kommer tilbage til de videnskabelige medarbejdere, siger dna-professor Eske Willerslev i et opsigtsvækkende interview i Magisterbladet.

I fire år har den danske topforsker splittet sit professorat mellem Cambridge og Københavns Universitet. Erfaringen fra Cambridge vil han bruge i bestyrelsesarbejdet på KU, hvor han har opnået genvalg til bestyrelsen.

“KU er tynget af et faldende renommé, af at der gives dårlig support til forskerne og af en topstyring, der kvæler de store tænkere og originaler, før de rigtigt kommer i gang. Fire år her har vist mig, hvordan vi med relativt simple tiltag kunne gøre KU til et af verdens bedste universiteter. Vi har nemlig alt det på plads derhjemme, som de kæmper for at opbygge andre steder, fx gode forskere og et velfærdssamfund, som folk fra udlandet gerne vil bo i”, siger Eske Willerslev til Magisterbladet.

Bureaukraterne har fået alt for meget magt på KU.

“Det er fx utænkeligt, at en institutleder bliver ansat i Cambridge, medmindre flertallet af instituttets faste videnskabelige medarbejdere støtter valget”.

Det er fire år siden, at den nu 48-årige biolog og dna-forsker blev udnævnt til Prince Philip Professor på Cambridge og tilknyttet St John’s College. Eske Willerslev oplever, at der er på Cambridge er en erkendelse af, at ingen andre end dem, der sidder med fingrene i bolledejen, ved, hvad der skal til for at udøve god forskning og oprette inspirerende undervisningsmiljøer:

“De fornemme resultater kommer, fordi det er forskerne selv, der vurderer og medvirker til at ansætte andre forskere i en meget grundig proces”.

Erfaringen fra Cambridge har bekræftet ham i, at KU lider under et “hjernedødt system”.

“Rektor ansætter dekaner, og dekaner ansætter institutledere, og alle kigger op mod den næste leder, men ingen kigger ned til de videnskabelige medarbejdere. Hverken de, der ansætter, eller de eksterne medlemmer af universitetsbestyrelsen forstår helt den opgave, som en forskergruppe står med. Det system bliver vi simpelthen nødt til at få lavet om på”, understreger han.

På den seneste rangliste fra Times Higher Education var Københavns Universitet nummer 101 ud af 1.396 universiteter i verden. Eske Willerslev afviser, at placeringen tæt på toppen viser, at ledelsen på KU gør et godt stykke arbejde.

“Cambridge er typisk inden for top-5, mens KU oftest er under top-100. KU har ellers de bedste forudsætninger for at opnå samme ranking som Cambridge, fordi vi har forskning i verdensklasse, og det er det sværeste at opnå. Når vi alligevel befinder os meget lavere på rankinglisterne, så er det, fordi Københavns Universitet fastholder en ledelsesform, der ikke løfter på de parametre, hvor vi er svage. De elementer, der normalt trækker KU ned, er ting som internationalt renommé og antallet af videnskabsfolk versus administrativt personale”, svarer Eske Willerslev.

Eske Willerslev blev genvalgt til bestyrelsen på KU den 4. december. Den viden, han har fået om, hvordan man driver universitet i Cambridge, vil han gerne bringe i spil på KU.

“Folk har gået og dukket nakken i flere år. Det er, som om mine kolleger nu har erkendt, at de ikke undgår fyring af den grund. Jeg oplever, at der er antændt en lille bombe under ledelsessystemet på KU nu, også takket være de studerendes blokade på humaniora. Jeg håber næsten, at den går af”.

Magisterbladet har forelagt kritikken af KU for rektor Henrik Wegener og KU’s bestyrelsesformand, Mads Krogsgaard Thomsen. Ingen af dem har ønsket at kommentere.