Erik Thonke havde drømt om dét øjeblik, hvor han igen kunne høre ubesværet.
Han var forberedt på et mirakel, da lægen efter den cochlear-operation, der skulle give ham hørelsen tilbage, klipsede et implantat på hans baghoved.
Lægen skruede op for lyden, og Erik Thonke blev – mildest talt – overrasket.
»Det lød som, når man tuner ind på en gammel radio. Det var frygteligt.«
Men der var ingen vej tilbage. Under operationen havde lægerne fjernet den rest af hørelse, han havde tilbage. Hans eneste tanke var: 'Hvad har du gjort?'
Det er ni år siden, at lærer Erik Thonke fik sit første cochlear-implantat og skulle lære at høre igen. Det lyder måske, som om han bitterlig har fortrudt. Intet kunne være mere forkert.
Mindst 800.000 danskere hører dårligt. Ifølge Høreforeningen er dårlig hørelse forbundet med øget risiko for både depression og angstlidelser, for mennesker, der ikke kan høre, trækker sig fra fællesskaber.
Det genkender Erik Thonke. Hans dårlige hørelse kostede ham fire job. Den var skyld i, at han isolerede sig mere og mere, og at hans kone syntes, han var alt for afhængig af hende.
Erik Thonke er født med en arvelig hørelidelse. Som 12-årig fik han sit første høreapparat, men da han var i 40'erne, var hørelsen meget dårlig og ville kun blive værre.
»Selvom jeg hvert fjerde år fik forstærket mine høreapparater, forstod jeg mindre og mindre. Jeg mistede forståelsen af, hvad jeg hørte, og det blev svært at følge med.«
Han havde opgivet at tale i telefon.
Han havde ikke hørt radioavis i 16 år.
Han forstod ikke nyhederne, når han så tv.
I en test kunne han kun høre ét ud af 25 ord.
Ved lærermøderne forstod han stadig mindre af, hvad der blev sagt.
»Sad jeg over for én, kunne jeg sagtens høre, blandt andet fordi jeg mundaflæste. Men var der mere end fire mennesker omkring mig, var jeg lost – simpelthen.«
Erik Thonke arbejdede kun på specialskoler med få elever i hver klasse. Alligevel havde han ofte problemer.
En episode står klart i erindringen:
»En elev sagde til en anden med tics: 'Nu må du kraftedeme styre dig'. Ham med tics blev rasende, og konflikten eksploderede, uden at jeg havde opdaget noget – eller kunne nå at stoppe det.«
Fire gange blev han fyret efter kort tids ansættelse. Han er sikker på, at hans hørelse var begrundelsen, men fik først bevis for det, sidste gang han mistede et job.
»Jeg blev kaldt op til forstanderen og fik at vide, at jeg var fyret.«
I den skriftlige begrundelse kunne han læse at: 'Afviklingen, af din ansættelse som lærer, er begrundet i dit hørehandicap.'
»Så fangede bordet. Jeg tog direkte i fagforeningen og havde en klokkeklar sag. For man må ikke fyre folk på grund af deres handicap,« siger han.
Selvom han fik erstatning på 250.000 kroner, gjorde det ondt.
»Hver gang fik mit selvværd og selvtillid et knæk.«
»Du holder ikke til at blive fyret én gang til,« sagde hans kone. Dét var det sidste skub – han sagde ja tak til at få cochlear-implantater.
Siden er livet kun blevet bedre. Men det har krævet ihærdig træning at blive hørende igen. Efter operationen er det ikke længere lydbølger, der rammer hans indre ører. Derimod sendes elektriske signaler direkte til hørenerverne i hjernen. Det er en ny måde at høre på.
»Jeg lagde mærke til, at ambulancen, der altid havde sagt 'babu, babu', nu sagde 'wauu, wauu, wauu'. Min første reaktion var: 'Hallo, sådan skal det ikke lyde'.«
»Først da det gik op for mig, at jeg skulle kombinere de lyde, jeg kendte fra før, med den lyd, jeg hørte nu, fik jeg blod på tanden.«
Mindst fire timer hver eneste dag i et halvt år trænede han med hjælp fra en høre/talepædagog.
»Jeg hørte den samme radioavis, om og om og om igen. Indtil jeg forstod, hvad de sagde,« siger han i telefonen og tilføjer:
»Det er lidt sindssygt, at vi taler i telefon. Før operationen var det altid min kone, der tog telefonen og f.eks. ringede til myndighederne – for jeg misforstod 90 procent af alt, hvad der blev sagt.«
Operationen har genskabt balancen mellem Erik Thonke og hans kone. Før var de ikke jævnbyrdige. Hun syntes, at hun var blevet som 'en mor for ham'.
»Nu siger hun, at hun har fået en helt ny mand,« siger han glad.
Det er ikke den eneste forandring. Efter operationen blev Erik Thonke kontaktet af VUC i Ringsted/Korsør og Slagelse, der tilbød ham et job.
Men han kunne kun få en et-årig kontrakt, for de var bekymrede for de mange tidligere fyringer og for, om han kunne stå foran 35 kursister.
»Jeg følte, at jeg var til eksamen hver dag i et år. Men jeg ville have det bedste ud af det.«
Det fik han. Efter et år blev han fastansat og arbejder i dag stadig på skolen.
I sin fritid hjælper Erik Thonke andre hørehæmmede med at vurdere, om en cochlear-operation er noget for dem.
»Nogle døve har den holdning, at et implantat giver dem en ny identitet. At de bliver en del af de hørendes verden og ikke længere kan færdes i de døves verden. Mange er meget usikre på, hvad det er for noget.«
Selv er Erik Thonke ikke i tvivl om, at hans liv er blevet meget bedre.
»Jeg er gået glip af alt for meget i alle de år. Jeg har ikke hørt Radioavis i 16 år, nu suger jeg alle nyheder til mig.«
Før i tiden blev han ofte spurgt: 'Erik, har du hørt...'
»Nu er det mig, der har hørt nyhederne. Det er mig, der indleder samtaler og sætter gang i debatten. Før var jeg en medløber. Nu er jeg en aktiv medspiller.«
