De fleste danskere er vokset op med mælk på morgenbordet og har nok en forestilling om, at det er utrolig sundt - særligt for knoglerne. Men er det virkelig det?

Statistikkerne kan i hvert fald stille spørgsmål derved: I Skandinavien drikker vi nemlig allermest mælk, men samtidig er vi også dem på verdensplan, der får allerflest knoglebrud og knogleskørhed. Det skriver DR.

Men ifølge Liisa Byberg, der er lektor i epidemiologi på Uppsala Universitet i Sverige, er det faktisk slet ikke så let at svare på, om mælk er sundt eller usundt. Hun har for nyligt udgivet en akademisk artikel, der forsøger at nuancere vores syn på sammenhængen mellem mejeriprodukter og knogle-sundhed.

»Det er for simpelt at spørge, om mejeriprodukter er sunde eller usunde for knoglerne. Forskellige mejeriprodukter og mængder kan have forskellig betydning,« siger lektoren.

I 2014 forsøgte hun at undersøge de svenske statistikker for helbred og mælk og fandt ud af, at svaret er kompliceret.

For eksempel viste hendes undersøgelse, at et højt indtag af komælk er associeret med højere risiko for hoftebrud. Omvendt viste undersøgelsen også, at syrnede mælkeprodukter som yoghurt var associeret med færre hoftebrud.

Altså afhænger det meget af det enkelte produkt.

Og det med at adskille mælkeprodukterne og kigge på dem enkeltvis er usædvanligt. Men det kan ifølge Liisa Byberg være med til at forklare, hvorfor det er så svært at svare entydigt ja eller nej på, om mælkeprodukter er sunde, man kan nemlig ikke bare sådan lave en undersøgelse, der viser, om det enkelte produkt er godt eller skidt.

Når statistikerne for eksempel viser, at de svenskere, der drikker mest mælk, får flest knoglebrud, kan man faktisk ikke konkludere noget. For dem, der drikker mindre mælk, har måske indtaget et andet mælkeprodukt i stedet.

Den svenske lektor bakkes op af ph.d. studerende ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Daniel Borch Ibsen.

Han mener ligeledes, at spørgsmålet om, hvorvidt mælk og andre mælkeprodukter er sunde eller usunde, er næsten umuligt at besvare.

Ifølge ham vil det forsøg, der vil kunne besvare spørgsmålet, aldrig kunne laves. Det vil nemlig være at tage en masse mennesker og give den ene halvdel mælk i 10-20 år og den anden halvdel et alternativ.

Men den undersøgelse vil ifølge Daniel Borch Ibensen have både etiske og økonomiske udfordringer. For eksempel hvis det viste sig, at mælk var usundt, og en hel gruppe mennesker blev meget syge.