På Hvidovre Hospital sidder speciallæge Stig Ekkert utålmodigt og venter. Lægemiddelstyrelsen skal give grønt lys til, at han kan begynde forsøg med danske corona-patienter og præparatet klorokin. En type medicin, som man har anvendt mod malaria siden 1934.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen tager det 'kun tre dage' at få de relevante tilladelser, og så kan Ekkert gå i gang med de forsøg, som han håber kan redde menneskeliv. Mange af dem.
»Jeg sidder og venter på bureaukratiet og kan ikke komme i gang. Der skal søges om det ene og det andet. Jeg er ved at selvantænde over det,« siger Stig Ekkert.
Utålmodigheden er til at forstå. Ekkert håber, at klorokin – et billigt, velafprøvet og mildt lægemiddel – kan redde liv. Masser af dem. Og at det kan slutte denne forbandede pandemi. Eller i hvert fald mindske den.
Hvor kommer hans tro og håb fra? Mens coronaen rasede i Kina, gennemførte adskillige kinesiske hospitaler små isolerede undersøgelser med klorokin. Flere lægefaglige tidsskrifter har omtalt, at det gamle lægemiddel havde en yderst gunstig effekt på den virus, der rider hele verden som en mare.
»Klorokin mildner ifølge undersøgelserne symptomerne i alle stadier af sygdommen. Den modvirker den ellers ret voldsomme lungebetændelse, som opstår, og som muligvis kan give permanent lungeskade. Desuden halveres den periode, hvor patienten smitter andre – fra 14 dage til knap syv,« forklarer Stig Ekkert.
Han understreger, at han alene refererer til, hvad de kinesiske undersøgelser viser.
»Der var undersøgelser på mere end 10 hospitaler. På mere end 100 patienter. De viste lovende resultater,« siger han.
Kinesernes resultater har også givet anledning til at undersøge klorokinens effekt i Europa. Blandt andet har en fransk undersøgelse også vist sig at have de samme positive effekter, forklarer Ekkert.
Men ganske som med de kinesiske erfaringer er der ikke tale om store videnskabelige undersøgelser, der lever op til de meget strenge krav, som vi normalt stiller til den slags. Altså, når vi lever i nogenlunde fredstid med alverdens vira.
Der er tale om små forsøg med et tocifret antal patienter.
»Man lavede forsøg i Marseille i Frankrig med knap 50 patienter. 70 procent af dem, som fik klorokin, fik det meget hurtigt bedre, end man normalt forventer,« siger han.
Det franske forsøg med klorokin blev udført af lægen Didier Raoult i samarbejde med andre. Han er en varm forkæmper for brugen af klorokin mod corona. Men ligesom Stig Ekkert mødte voldsom kritik herhjemme, da han ville behandle corona-patienter med klorokin, så skete det samme i Frankrig for Raoult.
Han sad i selveste præsident Macrons rådgivende forsamling mod pandemien, men er nu ifølge franske medier stoppet med at komme til møderne, efter hans indædte kamp for brug af klorokin vakte en del furore.
Det samme overgik Stig Ekkert, da han for knap en måned siden udsendte en pressemeddelelse, hvor han skrev, at han var klar til at udskrive klorokin til corona-patienter, så de ikke udviklede svær sygdom eller døde.
Så fik han ballade.
Der var nemlig ikke nok dokumentation for, at det virkede, sagde myndighederne. Den slags skulle man undersøge først. Ekkerts udmelding var 'uheldig, aparte og udtryk for falsk markedsføring', lød det fra Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og endda Dansk Selskab for Almen Medicin, som er praktiserende lægers egen organisation.
Nu er der så igen opstået en vis interesse fra myndighedernes side for klorokinen, da der synes at være tegn på, at det faktisk virker, selvom enkelte undersøgelser sår tvivl om den positive effekt. Og Ekkert skal stå for de undersøgelser, som myndighederne kræver for at godkende, at der bliver skrevet klorokin ud i en lind strøm. Ekkert er dog sparsomt begejstret.
»Jeg synes, det er uetisk ikke at gå i gang, når det kan koste patienter livet. Nu kommer der til at gå en rum tid,« siger han.
En anden ekspert forklarer myndighedernes betænkning.
»Man er bange for, at patienterne risikerer nogle bivirkninger, som man ikke kan overskue eller kender til på forhånd, hvis man bare giver los. Det er netop derfor, at vi må gennemføre nogle undersøgelser. Man skal vide, at det virker,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet.
En holdning, som Sundhedsstyrelsen deler. Men ikke Stig Ekkert.
»Jeg er helt enig i, at man skal gennemføre meget grundige undersøgelser under normale omstændigheder,« siger han og påpeger, at der netop i denne sag er to væsentlige forskelle.
»Vi har pandemien lige nu. Vi kan ikke vente. Desuden er klorokin ikke et nyt præparat. Vi har brugt det i årevis. Der er ingen risiko ved det,« siger han.
B.T. har anmodet om et interview med Sundhedsstyrelsen. Styrelsen har dog alene sendt en skriftlig kommentar, hvor der står, at der ikke foreligger nogen kliniske undersøgelser, der dokumenterer at klorokin virker på Covid-19.
