Opdatering: Et lille julemirakel fandt sted, efter B.T. bragte artiklen. Angie Barane blev kontaktet af Jacob Risgaard, medstifter af Coolshop, og efterfølgende en medarbejder fra webbutikken, som efter et par timer lykkedes med at finde den person, der ikke havde modtaget cyken, så den nu kan komme til den rette ejer.

Savner du en rød cykel under juletræet?

B.T. har sat sig for at sprede julestemning her 24. december, hvor vi ved, at dagen ikke er helt som den burde for mange.

Og mens tusindvis af danskere har måttet lave planer om på grund af corona, så ser julen også anderledes ud end planlagt for én familie. Der mangler nemlig en gave under træet.

Angie Barane, der bor på Fanø, har fået en ekstra pakke med hjem fra webshoppen Coolshop – en pakke hun slet ikke har bestilt.

Det er en rød tohjulet løbecykel til børn, der er endt hjemme hos Angie Barne på Fanø. Foto: Privat.
Det er en rød tohjulet løbecykel til børn, der er endt hjemme hos Angie Barne på Fanø. Foto: Privat.
Vis mere

»Da jeg får den udleveret, tænker jeg, at det ikke er min, men det er mit navn, der står på kassen. Jeg får at vide, at det godt kan være en genbrugskasse, så jeg tager den bare med hjem sammen med mine andre pakker fra webshoppen,« forklarer hun.

Hun tjekkede ikke kassen før om aftenen 23. december, og der viste det sig, at det rent faktisk var en knaldrød løbecykel til børn – præcis som billedet viste på kassen.

På det tidspunkt er der jo lukket i kundeservice hos Coolshop, så jeg tænkte, at det ville gå hurtigere, hvis jeg selv kunne få kontakt til køberen.«

Derfor har hun nu kontaktet B.T., så den røde cykel kan komme hjem til sin rette ejermand.

»Jeg er bare rigtig ked af, at der er et barn, der mangler den her cykel.«

Selv ved hun, hvor stor glæde en løbecykel kan give et barn.

»Mine egne børn fræser stadig rundt på præcis samme type cykel med alt for mange kilometer i timen. Så det gør mig trist, at nogle har bestilt den, og den så ikke kommer frem.«

Ifølge Angie Barane er cyklen bestilt fra webshoppen Coolshop.dk enten 20. eller 21. december og er en lagervare. Det betyder, at cyklen netop kan leveres lige til juleaften, hvis altså den var nået frem til køberen i første omgang.

Angie Barane efterlyser køberen af en TryBike-cykel bestilt på Coolshop. Foto: Privat
Angie Barane efterlyser køberen af en TryBike-cykel bestilt på Coolshop. Foto: Privat
Vis mere

Angie Barane ønsker at finde ejeren.

»Det er ikke den mest populære version af cyklen, kan jeg sige, så jeg har tillid til, at hvis en person kan opstøve ordrebekræftelsen af en knaldrød løbecykel med den rigtige dato på, så er det den rette ejer,« siger hun og håber på et julemirakel.

»Det er simpelthen så synd for familien, der mangler denne fine gave under juletræet i dag.«