Endnu en girafunge er blevet født i Københavns Zoo natten til lørdag. Det er anden gang på kort tid, siden en anden girafunge kom til verden i samme zoologiske have 13. marts.

Det oplyser Mai Maria Beck, kommerciel direktør i Københavns Zoo, til mediet TV 2 Kosmopol.

Den kommercielle direktør oplyser i en sms til TV 2 Kosmopol, at girafungen er umiddelbart sund, frisk og rask, og at alle har det godt.

Ungen er født af giraffen Lien, og det er Liens niende kalv. Ifølge TV 2 Kosmopol forventer Københavns Zoo, at der vil blive født en tredje girafunge inden for de kommende måneder.

Mediet oplyser, at den nuværende girafflok i Københavns Zoo består af en avlshan, tre hunner og 39 kalve efter nattens fødsel.

/ritzau/