Den seneste uge er smitten steget gevaldigt i Danmark, og regeringen har også ad flere omgange præsenteret nye restriktioner.

På landsbasis har vi altså et problem med coronavirussen, men tager man et tættere kig på danmarkskortet, står det klart, at især nogle kommuner trækker det tunge læs på smittefronten.

Således viser en ny liste fra Statens Serum Institut, at Ishøj Kommune er en god sjat foran andenpladsen på den liste, man som kommune frygter i denne tid.

Det er nemlig sådan, at man især måler lande, regioner, kommuner og lignende på, hvor mange smittede de har per 100.000 indbyggere.

Her har sundhedsmyndighederne en 'bekymringsgrænse' på 20 smittede per 100.000 indbyggere, men Ishøj Kommune har intet mindre end 254.

Nummer to på listen er Vallensbæk Kommune, der har 187 smittede per 100.000 indbyggere.

I alt er der 60 kommuner på mandagens liste, som overskrider den såkaldte bekymringsgrænse.

Se listen herunder: