Den amerikanske Trump-administation fortsætter sit forsøg på at skabe fred i Ukraine.
Særligt vigtigt for Ukraine er en amerikansk sikkerhedsgaranti.
Den skal sikre, at USA kommer Ukraine til undsætning i tilfælde af, at Rusland ikke overholder en eventuel fredsaftale og angriber på ny.
Eller at Rusland, som minimum, er i tvivl om amerikanernes reaktion og derfor undlader at angribe.
Derfor indeholder den amerikanske 28 punktsplan en løst formuleret amerikansk sikkerhedsgaranti.
Men særligt én sætning giver panderynker hos lektor i international politik ved Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen.
Det er et underpunkt i forhold til den del, der handler om netop den amerikanske sikkerhedsgaranti.
Som en slags præcisering står der, at hvis Ukraine affyrer et missil mod Moskva eller Sankt Petersborg uden grund, vil sikkerhedsgarantien blive anset for ugyldig.
»For mig at se kan det godt ligne en kattelem for en false flag-operation. Altså hvor Rusland selv affyrer et missil og anklager Ukraine for at stå bag. Og så kan man begrunde et gengældelsesangreb,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Fredsplanen er lige nu det eneste bud på en afslutning på krigen. Og netop ordet afslutning er centralt set fra et ukrainsk perspektiv. Den skal være definitiv og ikke midlertidig.
For ukrainerne har nemlig erfaring for, at Rusland ikke respekterer ord på et stykke papir, men kun rå militærmagt.
Der eksisterer allerede et såkaldt Budapest-memorandum fra 1994, hvor Rusland skrev under på, at landet anerkender Ukraines suverænitet og grænser. Hvilket Vladimir Putin var fløjtende ligeglad med, da han indledte sin fuldskalainvasion i 2022.
Derfor har ukrainerne ifølge Rasmus Brun Pedersen ingen tillid til Rusland - og omvendt. Forskellen er blot, at Ukraine rent militært ikke udgør en trussel for Rusland.
»Som det lille land i fredsaftalen, er det selvfølgelig helt afgørende, at ukrainerne kan have tillid til, at Rusland overholder den. Og det har Ukraine ikke, og derfor er en amerikansk sikkerhedsgaranti ekstremt vigtig,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Derfor er formuleringen om, at den amerikanske sikkerhedsgaranti ryger, hvis Ukraine sender missiler i retning af russiske storbyer, farlig for Ukraine.
Rasmus Brun Pedersen fortæller, at Rusland er kendt for at lave false flag-operationer for at begrunde krige.
I dagene op til den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 stod Rusland bag en massiv misinformationskampagne, hvor Ukraine blev beskyldt for at være neonazistisk og for at begå folkemord mod de russisk-talende ukrainere.
Også historisk er Rusland kendt for operationerne. Blandt andet under optakten til den anden tjetjenske krig i 1999.
I efteråret 1999 detonerede en række bomber i boligområder i flere russiske byer herunder Moskva. 300 mennesker blev slået ihjel og endnu flere såret. Tjetjenske terrorister blev udråbt som gerningsmænd, og bombningerne var anledningen til, at Vladimir Putin indledte en ny krig i Tjetjenien og bombede den tjetjenske hovedstad Grosnyj.
Men ifølge det lokale politi var det agenter fra den russiske efterretningstjeneste FSB, der stod bag. Men de blev aldrig anklaget ensidige dømt. Både journalister og historikere har efterfølgende karakteriseret bomberne som en false flag-operation, som skulle give præsident Putin mulighed for at indlede en ny krig i Tjetjenien.
Historien viser altså ifølge Rasmus Brun Pedersen, hvor langt Putin er villig til at gå for at opnå et ideologisk mål.
»I forhold til Ukraine har Rusland en interesse i at kunne udfordre den amerikanske sikkerhedsgaranti. Derfor er formuleringen vedrørende et potentielt missilangreb på Rusland risikabel for Ukraine, fordi det åbner op for en false flag-operation,« siger Rasmus Brun Pedersen.