I 2025 havde den gennemsnitlige student et karaktergennemsnit på 7,1.

Med et sådant gennemsnit kunne en student blive optaget på 80 procent af alle videregående uddannelser gennem kvote 1.

Hvis ansøgeren samtidig var villig til at tage imod en standby-plads, steg andelen til 86 procent.

Det viser en beregning fra Dansk Industri (DI) ifølge Politiken.

Ifølge Mikkel Haarder, der er underdirektør for videregående uddannelser hos Dansk Industri, viser tallene, at der er brug for at nuancere debatten om studieoptaget.

- Vi taler rigtig meget om nogle få uddannelser, som har rigtig høje snit, og det bliver, som om det er det eneste, det handler om, siger Mikkel Haarder.

Han mener, at unge bør ændre deres syn på karakterkrav og gøre op med forestillingen om, at høje adgangskvotienter er lig med et kvalitetsstempel.

I stedet bør ansøgere opfatte uddannelser med lave adgangskrav som steder med ledige pladser og behov for flere studerende.

Ifølge underdirektøren er der masser af muligheder for ansøgere, der er villige til at kigge lidt bredere.

- Hvis man kigger lidt bredt geografisk, så kan man typisk finde en uddannelse, der minder om den, der ligger i en af de store byer og har et højt snit, siger han.

Knap seks ud af ti af de videregående uddannelser havde ikke adgangskvotient i 2025.

- Der er jo rigtig mange uddannelser, hvor man faktisk kan komme ind, uanset hvordan det er gået i gymnasiet, siger Mikkel Haarder.

I år har 84.043 ansøgt om optagelse på en videregående uddannelse. Det er et fald på to procent sammenlignet med sidste år.

Natten til tirsdag får de mange ansøgere besked om, hvorvidt de er blevet optaget på deres ønskede videregående uddannelse.

RITZAU