Fredag fyldte Liva 18 år. Det betød oprindeligt, at hun ifølge loven skal flytte på institution. Men en indædt kamp mod systemet har nu affødt, at Liva alligevel får lov at blive passet hjemme, som hendes forældre hele tiden har ønsket det.
»Det er en kolossal lettelse. Det har været nogle hårde måneder med mange søvnløse nætter og ondt i maven,« siger Jørgen Krøigaard, far til hjerneskadede Liva.
Han har gennem det sidste halve år brugt alle sine vågne timer på at råbe lokal- såvel som folketingspolitikere og ministre op for at få lov til at at vedblive med at passe sin datter i hjemmet frem for at sende hende på institution.
Den dag, hun fylder 18 år, er hun nemlig ikke længere forældrenes, men samfundets ansvar.
Som B.T. tidligere har beskrevet, må kommunen, grundet en afgørelse fra Vestre Landsret tilbage i 2015, ifølge den nuværende lovgivning kun yde tilskud til praktisk hjælp og ikke til såkaldt overvågning, dvs. pleje 24 timer i døgnet, hvor en hjælper akut kan gribe ind ved f.eks. vejrtrækningsbesvær, synkeproblemer eller epileptiske anfald.
I praksis betyder det, at Liva – indtil nu – har været tvunget til at flytte på døgninstitution, fordi forældrene ikke alene ville kunne klare den kæmpemæssige plejeopgave, Liva er, hvis ikke de fik tilbudt overvågning i hjemmet.
De mange måneders tovtrækkeri med systemet har endnu ikke betydet en ændring af loven, der vil kunne sikre Liva og andre handicappede unge et liv i vante rammer.
Op til valget har flere partier ellers stillet sig i kø for at komme med politiske udspil, der kan sikre, at unge handicappede som Liva ikke er tvunget til at flytte hjemmefra.
Til gengæld har familien Krøigaard i dagene op til Livas fødselsdag pludselig fået lovning på den nødvendige praktiske hjælp i hjemmet til, at Liva kan blive boende. Hjælp, der kan kompensere for den manglende overvågning. Hvor mange timer der konkret er tale om, ved Jørgen Krøigaard endnu ikke:
»Men timemæssigt kommer det til at hænge sammen,« forsikrer han.
Det var dog ikke sket, hvis ikke Jørgen havde haft kræfterne til at slå i bordet og insistere på, at hans datter skulle blive boende hos sine nærmeste.
»Det er kommet lidt sent og på bagkant. Og at det nu alligevel ser ud til at lykkes, beror nok på kommunal velvilje. For jeg er faktisk ret overbevist om, at Aarhus Kommune nu gør, hvad man overhovedet kan i den her sag.«
Han er dog ikke færdig med at kæmpe unge handicappedes sag. Så længe loven ikke er ændret, vil han fortsætte.
»Nu har jeg måske mit på det tørre, men jeg vil gerne slå et slag for, at andre ikke skal stå i samme situation. Det kan jo ikke være rigtigt, at det skal bero på kommunal velvilje, om man får den hjælp, man har behov for,« siger Jørgen Krøigaard.
Familien vil nu se fremad og nyde den tid, de får sammen med Liva fremover.
Inden valget lovede socialminister Mai Mercado (K) at finde en løsning på den omdiskuterede overvågningsproblematik. Hvorvidt den nye regering nu vil gøre alvor af deres politiske udspil, så handicappede unge sikres en bedre overgang fra barn til voksen, vil kun tiden vise.
