Måske kender du ikke Svend Poul Nielsen, men den forhenværende professor var den første dansker, der blev opmærksom på et øget strålingsniveau i Danmark, efter ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl.
Faktisk fik han kaldenavnet 'Danmarks radioaktive vagthund' - et navn han ikke selv har givet meget for, men det vender vi tilbage til.
En ny dansk bog ved navn 'Tjernobyl: Atomulykken der ændrede verdenshistorien' beskriver, hvad der skete den 26. april, efter en atomreaktor på kraftværket eksploderede i Ukraine. Episoden åbnede verdens øjne for risiciene ved atomkraft. Forfatter til bogen er udlandskorrespondent på Berlingske Peter Suppli Benson.
Sammen med fotograferne Lars Klausen Hald og Birgitte Riber Hald har han besøgt spøgelsesbyen Pripjat, der er hjemsted for kraftværket.
Manden, der herhjemme først blev opmærksom på eksplosionens konsekvenser, var Sven Poul Nielsen, der var ansat på Risø-instituttet. Sven Poul Nielsen fik sågar tilnavnet ‘Danmarks radioaktive vagthund’ - et navn han selv syntes var lige i overkanten:
»Det var vist noget, Politiken fandt på. Det tror jeg ikke, der var andre, der kaldte mig. Det skal man ikke lægge mere i. Det var langt ude, vil jeg sige,« lyder det fra Sven Poul Nielsen, der i dag er professor emeritus.
Sven Poul Nielsens arbejde bestod i, at indsamle græsprøver, og mandag 28. april fandt han og en japansk gæsteforsker ud af, at der i løbet af weekenden for eksplosionen var blæst en radioaktiv sky ind over Danmark.
»Vi startede med at konstatere det her, og så skulle det kontrolleres, at det forholdt sig sådan. Det bekræftede vores opdagelser, og så begyndte vi at kontakte vores svenske kolleger, og de kunne bekræfte, at de også havde konstateret det,« siger han.
Ud over opdagelsen kunne Sven Poul Nielsen og de øvrige forskere konstatere, at den radioaktive sky måtte være kommet fra øst. Men det var vel at mærke flere dage inden, Sovjetunionen havde offentliggjort, at der havde været en eksplosion.
Heldigvis for Danmark viste prøverne fra Risø, at konsekvenserne i Danmark var meget begrænsede.
I medierne blev katastrofen imidlertid slået stort op, og det skabte mistillid hos mange for, hvilken sundhedsrisiko der var for befolkningen herhjemme.
Sven Poul Nielsen husker, at han i tiden efter tog rundt i landet for at mane til besindighed, men det var ikke alle, der ville lytte.
»Udsættelse af radioaktivitet giver en øget risiko for kræft, men jeg kan huske, at nedfaldet fra Tjernobyl i Danmark var mindre end risikoen ved at ryge én cigaret. Det, var der nogle, der syntes, var helt ude i hampen, og som mente, at jeg løj så stærkt, som en hest kan rende. Men det var faktisk rigtigt,« siger han:
»Det var lidt betagende at opleve sådan en mistro til det, jeg selv var sikker på var gode, solide oplysninger. De var helt uden for pædagogisk rækkevidde.«
Historien om katastofen i Tjernobyl fik i sommeren 2019 pustet nyt liv i sig, da HBO bragte serien ‘Chernobyl’.
Serien var et spillefilmsværk, der genfortalte forhistorien, beslutningstagningen og det politiske såvel som personlige efterspil af nedsmeltningen.
På barsk vis skildrede serien konsekvenserne af borgeres og redningspersonales strålingssyge.
Rusland har været særdeles utilfreds med skildringen og har i kølvandet valgt at lave deres egen version.
Den russiske version omhandler angiveligt en amerikansk CIA-spion, som ifølge Rusland infiltrerede kraftværket.
Direktøren for den russiske serie, Alexei Muradov, sagde i juni til det russiske medie Komsomolskaya Pravada:
»Der er en teori om, at amerikanerne havde infiltreret Tjernobyls kraftværk, og mange historikere afviser ikke, at der på dagen for eksplosionen var en agent fra fjendens efterretningstjeneste til stede på værket.«
