Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

'Let's get down, let's get down to business.'

Sådan lyder en af de helt store landeplager fra den verdensberømte dj-legende Tiësto.

Til sommer kan du skråle med live på hollænderens hitbølge, når Tiësto leverer et af sine eftertragtede shows i København.

Koncerten med Tiësto finder sted på den nye festival AiaSound, der løber af stablen 11-13 august på Tiøren på Amager.

AiaSound skriver i en pressemeddelelse, at de har hentet inspiration fra de internationale fænomen-festivaler Coachella og Tomorrowland, og publikum kan forvente »et eventyrligt univers med lunefulde sensommernætter og iskolde fællesskål,« lyder det.

Ifølge DJ Magazine har Tiësto været solidt plantet i top 5 over verdens bedste DJ’s i to årtier, og med sine 30 år i branchen står den hollandske stjerneproducer bag et hav af elektroniske hitparader og virale remixes med nogle af verdens største artister på den internationale musikscene.

Tiësto står blandt andet bag de verdensomspændende hits ”Jackie Chan”, ”The Business” og ”BOOM”, og han har udgivet numre med store artister som Post Malone, Selena Gomez, Coldplay og Kygo.

Den grammyvindende og platinsælgende dj gæstede sidst Danmark tilbage i 2018, og han har som de fleste andre artister ikke været at opleve på livescenen på grund af coronapandemien.

Du ved nok allerede hvem han er; The Godfather of EDM, bedre kendt som Tiesto, samler 30.000 festivalgæster på AiaSound i København til august. Arkivfoto.
Du ved nok allerede hvem han er; The Godfather of EDM, bedre kendt som Tiesto, samler 30.000 festivalgæster på AiaSound i København til august. Arkivfoto. Foto: Scott Roth
Vis mere

Udover Tiësto spiller også en række andre større kunstnere på AiaSound.

Festivalen har allerede annonceret artisterne Tyga (US), Steve Aoki (US), Becky Hill (UK), Tobias Rahim, Ericka Jane, ArtigeArdit, CHEFF RECORDS, Branco, Clara, Faustix, Pauline, Donkey Sound og Hans Philip.

AiaSound forventer 30.000 festivalgæster. En partoutbillet til alle festivalens tre dage koster 1.299 kroner, mens endagsbilletterne ligger på 599 kroner.

Festivalen finder som tidligere nævnt sted 11-13 august.

Andre læser også