Med nyt teleskop har forskere kunnet måle afstanden til en af de fjerneste galakser, der hidtil er observeret.
Afstanden til en kæmpegalakse, der består af store mængder stjerner, gas og stjernestøv, er blevet målt af et internationalt hold forskere.
Galaksen er fra universitets tidlige stadie og ligger 13 milliarder lysår væk.
Det gør galaksen til en af de fjerneste, som forskere nogensinde har kunnet måle.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Resultaterne er blevet offentliggjort i tidsskriftet Astrophysical Journal.
Forskerne har regnet ud, at galaksen formentligt indeholder hundrede gange flere stjerner end Mælkevejen, der er den galakse, som vores solsystem befinder sig i.
Og galaksen er et ganske særligt fund, mener Sune Toft, der professor ved Niels Bohr Instituttet og har været med til at opdage galaksen.
- Vi har opdaget en meget stor, massiv galakse på et meget tidligt tidspunkt i universets historier.
- Den er utrolig tæt på Big Bang. Og det bringer os et skridt videre mod at forstå, hvor alt det, vi ser i universet i dag, kommer fra, siger han.
En galakse består af en masse stjerner, der er bundet sammen af tyngdekraften. Men denne galakse indeholder også gas og stjernestøv.
Denne galakse blev allerede opdaget for ti år siden, hvor den fik navnet "Mambo-9". Men dengang var det ikke muligt at måle galaksens afstand fra jorden, fordi der ikke var den rigtige teknologi.
Så den blev bare en af mange galakser, som astronomer kunne observere, fortæller Sune Toft.
- Normalt, når vi tager billeder af galakser med teleskoper, kigger vi på lyset fra stjernerne, men på de her tidlige og ekstremt støvede galakser, er det ikke muligt.
Men med det nye teleskop "Alma" har det være muligt at måle afstanden til den støvede kæmpegalakse.
- Stjernelyset på den her galakse kan ikke undslippe på grund af alt støvet, men fordi Alma-teleskopet kan se strålingen fra støvet, er det muligt at afstandsbedømme, siger Sune Toft.
Alma-teleskopet består af 66 teleskoper, der er opstillet højt i bjergene i Chile.
De kobles sammen og opfanger den varme, der kommer fra stjernestøvet på galakserne - men ikke stjernelyset som almindelige teleskoper.
Når forskere tager billeder af fjerne galakser, viser billederne, hvordan galakserne så ud for flere milliarder år siden. Galakserne befinder sig så langt væk, at det tager lyset milliarder af år at nå frem til teleskopet.
Det internationale samarbejde med brug af Alma-teknologien er det største eksisterende jordbaserede astronomiprojekt.
/ritzau/
