Emma Beck er mor og folkeskolelærer. Men hun kan ikke få sig selv til at sende sin datter i folkeskolen.

Hun kan nemlig ikke se, hvordan det kan være trygt for datteren at gå i en folkeskole.

I hvert fald ikke som folkeskolen er formet lige nu. Det forklarer hun i et debatindlæg i Politiken. Derfor har hun skrevet sin datter op på forskellige friskoler.

'Jeg må ærligt indrømme, at jeg utroligt gerne ser, at vores datter kommer til at gå i skole ’sammen med alle de andre børn’, men som folkeskolelærer kan jeg ikke se, hvordan jeg trygt skulle kunne sende hende hen på den lokale folkeskole, og derfor er hun skrevet op til samtlige friskoler i området,' skriver hun blandt andet i debatindlægget.

Emma Beck er folkeskolelærer, men vil ikke sende sin egen datter i folkeskolen. Privatfoto.
Emma Beck er folkeskolelærer, men vil ikke sende sin egen datter i folkeskolen. Privatfoto.
Vis mere

Over for B.T. forklarer Emma Beck, at hun er utryg ved at sende sin datter i folkeskolen, fordi hun selv har oplevet vold blandt elever og stressede lærere, der sygemelder sig.

»Jeg har oplevet børn, som ikke får den hjælp, de har krav på og derfor handler i affekt. Det lægger jeg ikke skjul på, og jeg ved, at andre lærere har oplevet det samme,« fortæller hun.

Emma Beck skrev sit debatindlæg, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalte til skoleliv.dk, at 'en del friskoler var skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet'.

Det er Emma Beck ikke enig i og påpeger samtidig, at det ikke hjælper noget at pege fingre ad friskolerne. Det skal handle om at forberede folkeskolerne.

Pernille Rosenkrantz-Theil er Børne- og undervisningsminister.
Pernille Rosenkrantz-Theil er Børne- og undervisningsminister. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Børn bruger 10 år i sit liv i folkeskolen. Skal vi så ikke sørge for, at det fungerer, så alle elever i folkeskolerne får mulighed for at nå deres fulde potentiale som mennesker og blive så dygtige som muligt.«

Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har for nyligt krævet, at folkeskolerne skal styrkes med én milliard kroner årligt - dog kun hvis Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening indgår en ny aftale om lærernes arbejdstid.

Men hvis kronerne bliver tilføjet, vil det absolut være 'en god start', mener Emma Beck.

»Hvis de gør det (tilføjer én milliard om året, red.), er det jo dejligt med penge til en udsultet folkeskole. Men de penge, og det er ikke for at være negativ, er jo penge, man putter tilbage. Der er jo sparet 1,2 på folkeskolen milliarder siden 2015,« siger Emma Beck og tilføjer:

»Men det er da en start, og det ville være dejligt, for det kan forhåbentlig betyde, at lærerne kan undervise mindre, forberede sig mere og have flere samtaler med børn, der måtte have det svært.«

Trods de, ifølge Emma Beck, dårlige vilkår i folkeskolen, har hun ikke tænkt sig at forlade den. Hun vil kæmpe.

»Jeg brænder for folkeskolen som samfundsinstitution og det fællesskab, som den er og repræsenterer. Det er her, alle sociale klasser møder hinanden. Jeg vil kæmpe videre, og det synes jeg, eleverne fortjener.«

»Og man skal være glad for, at lærerne er idealister og kæmper for børnene, for ellers tror jeg, at mange flere lærere vil have forladt folkeskolen.«