De kommende måneder tager det danske vaccinationsprogram ifølge planen for alvor fart. Det skyldes ikke mindst ankomsten af vaccinen fra Johnson & Johnson, der kommer til Danmark om to uger.

Men onsdag kom den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, med en bekymrende bemærkning om vaccinen.

Peter Arlett, chef for lægemiddelovervågning i EMA, udtalte på pressemødet, at vaccinen fra Johnson & Johnson bruger den samme teknologi, som vaccinerne fra AstraZeneca og russiske Sputnik.

»Da vaccinen blev vurderet, var der et tidligt tegn på en øget risiko for venøs trombolisme (blodpropper i de dybe vener, red.), der endnu ikke er blevet bekræftet,« udtalte han.

Vaccinen fra Johnson & Johnson er endnu ikke taget i brug i Danmark, men i USA bruges vaccinen. Michael M. Santiago/Getty Images/AFP
Vaccinen fra Johnson & Johnson er endnu ikke taget i brug i Danmark, men i USA bruges vaccinen. Michael M. Santiago/Getty Images/AFP Foto: Michael M. Santiago
Vis mere

Fredag udsendte EMA en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at de er påbegyndt en granskning af vaccinens sikkerhed efter et 'signal' om blodpropsygdom efter vaccination.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at der har været fire alvorlige episoder, hvoraf det ene er et dødsfald i USA, efter vaccinen er blevet udrullet. Personerne har haft usædvanlige blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader.

Samme symptombillede, som man mener, at vaccinen fra AstraZeneca kan forårsage.

»Det er imidlertid et meget lille antal, holdt op imod at fem millioner personer har modtaget vaccinen verden over,« udtalte chefen for EMAs lægemiddelstyrelse på pressemødet onsdag.

Lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet Peter Kamp Busk mener, det er sandsynligt, at vaccinen fra Johnson & Johnson kan have samme sjældne bivirkning, som kædes sammen med vaccinen fra AstraZeneca.

Begge vacciner er bygget på adenovirus, der er forskellige forkølelsesvirusser. I vaccinen fra AstraZeneca er det virus fra en chimpanse, mens vaccinen fra Johnson & Johnson bruger en forkølelsesvirus fra mennesker.

Men for begge vacciners vedkommende er det en adenovirus, og derfor kan bivirkningsprofilerne ligne hinanden, mener Peter Kamp Busk.

»Min oprindelige bekymring ved de her vira var, at man kan se, at de reagerer med immunforsvaret på flere forskellige måder,« fortæller han.

For at forstå, hvad Peter Kamp Busk mener, skal man se nærmere på den teknologi, vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca anvender.

Begge vacciner fungerer ved, at der kommer et lille stykke dna ind i cellerne, der koder for det spikeprotein, som kendetegner coronavirussen.

Cellerne producerer en masse kopier af proteinet, det opdager immunforsvaret, og den lærer at genkende og bekæmpe spikeproteinet.

Hvis kroppen på et senere tidspunkt bliver udsat for smitte med coronavirus, vil immunforsvaret skynde sig at nedkæmpe virussen, inden man bliver syg, fordi den husker virussens spikeprotein.

Men man kan ikke bare sprøjte et stykke dna ind i kroppen, forklarer Peter Kamp Busk. Man er nødt til at pakke det ind i noget, så det finder vej ind i cellerne og binder sig til dem.

Og det er her, at adenovirusserne kommer i spil.

Problemet med den model er ifølge Peter Kamp Busk, at immunforsvaret ikke nøjes med at lave antistoffer mod coronavirus.

Det laver også antistoffer mod den adenovirus, dna'et er pakket ind i, og man kan også se, at vaccinen binder til andre proteiner i blodet.

»Det er en meget kompliceret måde at vaccinere på med flere forskellige risici,« siger Peter Kamp Busk.

Han mener, der kan være god grund til at bruge vaccinerne, der bygger på adenovirusserne til den del af befolkningen, der er i risiko for at blive alvorligt syge af coronavirus.

»Men hvis jeg bestemte, ville jeg overveje, om man ikke kunne gå langt for kun at anvende mRNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna til den del af befolkningen, der har en meget lille risiko for at blive alvorligt syge af corona,« siger han.

B.T. har spurgt Sundhedsstyrelsen, om EMAs udmelding om vaccinen fra Johnson & Johnson får nogen betydning for vaccinens udrulning i Danmark.

Sundhedsstyrelsens presseafdeling svarer i en mail, at de i næste uge kommer med en udmelding om, hvad beslutningen bliver vedrørende AstraZeneca-vaccinen i Danmark, og at de ikke har nogen kommentarer før det.

Danmark har indkøbt 8,2 millioner doser af vaccinen fra Johnson & Johnson, og den udgør dermed en tredjedel af Danmarks samlede vaccinebestilling.

Sundhedsstyrelsen har ikke svaret på B.T.s spørgsmål om, hvad det vil betyde for vaccinationskalenderen, hvis vaccinen fra Johnson & Johnson tages ud af programmet.

Den norske sundhedsstyrelse oplyser til NRK, at vaccinationakalenderen vil rykke sig med 9 til 13 uger i Norge, hvis vaccinen fra Johnson & Johnson tages ud af deres program. De har i lighed med Danmark købt stort ind af vaccinen via en forhåndskøbsaftale gennem EU.