Rigmanden Elon Musk går nu direkte efter Ukraines præsident, Zelenskyj.

»Og så fortsætter nedslagtningen … Tid til, at Zelenskyj går,« skriver han på det sociale medie X.

I sit opslag linker Musk til et andet opslag, hvor en X-profil skriver, at den ukrainske ikke har tænkt sig at slutte krigen, før Rusland er besejret.

Og Elon Musk får opbakning fra russisk side.

Vladimir Putins særlige udsending Kirill Dmitrijev har delt opslaget med teksten: »Elon Musk vil have fred«.

Elon Musk har de seneste dage været i fokus, da han står bag satellitsystemet Starlink, som Ukraines internetforbindelse i høj grad afhænger af – men også firmaet Starshield, der er et satellitnetværk til militært brug.

Der har den seneste tid været beskyldninger om, at Starlink-forbindelser er blevet sat i bero for det ukrainske militær.

Musk har tidligere skrevet på sit sociale medie X, at det er den amerikanske regering, der står for kontrollen af Starshield. 

USAs præsident Donald Trump har i forbindelse med den aktuelle situation i Ukraine, som i den grad er blevet tilspidset, efter Donald Trump har indgået en dieselaftale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Trump har i den forbindelse – også – udtalt, at »det er på tide, at Ukraine får en ny præsident«.

Og det har fået Zelenskyj til at sige, at han føler sig forrådt af Trump i et stort interview med Piers Morgan onsdag aften.