»Vi, i 2. klasse, er trætte, lede og kede af, at I ofte er fraværende på grund af, at I har gang i jeres telefon.«
Sådan indledes et opråb fra eleverne i en 2. klasse på Fynslundskolen i Jordrup nær Kolding til deres forældre, som de mener alt for ofte sidder med deres mobiltelefoner fremme - i stedet for at være sammen med deres børn.
Ideen til opråbet opstod efter en morgensamling før vinterferien, hvor en optræden af skolens læsepatrulje om lydbøger på mobiltelefonen i den efterfølgende matematiktime udviklede sig til en diskussion om brugen af mobiltelefoner generelt.
»Og om hvor træls det er, at forældrene egentlig tit er fraværende på grund af de her mobiltelefoner,« fortæller elevernes matematiklærer, Hanne Holm Johansen, der har hjulpet klassen med at skrive sedlen, til B.T. og fortsætter:
»Det var stort set alle, måske 80 procent i klassen, der havde hånden oppe og kunne fortælle en historie om, hvornår de syntes, det var træls, deres forældre havde mobiltelefonen fremme.«
I klassen blev de derfor enige om at forsøge at gøre noget ved det.
De ville skrive en seddel, hvor de opstillede en liste med tidspunkter, hvor mobilen ikke måtte være fremme. For eksempel når der læses lektier, spises aftensmad eller ses film.
»Jeg synes jo, vi skal være rollemodeller. For børnene gør vi det, vi gør. Så lige pludselig er det dem, der sidder med deres mobiltelefoner hele tiden også,« fortæller Hanne Holm Johansen.
En af eleverne fortalte blandt andet om en situation, hvor hun skulle lave mad med sin far. På et tidspunkt spørger hun, hvor mange avokadoer hun skal bruge, men faderen svarer ikke. Han står med sin mobil.
Pigen spørger én gang til, og han svarer: 'Hvad?'.
Og så må hun spørge én gang til.
»Så der skulle tre gange til, før han blev nærværende. Og det kender man da fra sig selv, at det kan man godt blive irriteret over. Så det omhandler alle. Ikke kun forældrene. Det er os alle sammen, der skal tænke os om,« fortæller matematiklæreren.
Det var meningen, at opråbet blot skulle have været en seddel, som eleverne kunne tage med hjem til deres forældre, men den har nu bredt sig til at blive delt og debatteret i store dele af landet, efter JydskeVestkysten som de første omtalte den.
For indholdet er noget, som de fleste kan nikke genkendende til, mener Hanne Holm Johansen.
»Det er jo ikke ment som en løftet pegefinger. Det er skrevet med et glimt i øjet. Men der er stadig alvor i det,« siger hun og tilføjer:
»Jeg vil gerne have, at det er noget, man taler om i morgen og i overmorgen også. At det bliver et samtaleemne, så det kan ændre noget, og man husker på det. For børnene mener det, når de siger det.«
Siden historien for alvor brød ud onsdag, har hun fået flere reaktioner på sedlen.
Alle sammen positive.
»Det kan godt være, der er nogle, der lige først tænker: 'Det skal I da ikke blande jer i', men så tager de det alligevel til sig og tænker, at det jo er rigtigt nok. Især når man hører børnene fortælle, at de mener det,« forklarer Hanne Holm Johansen og slutter:
»Det er ikke noget, de siger for sjov.«
