»Jeg er bange. Jeg frygter, at det kan få konsekvenser for mig og min familie«.
Sådan lyder den enslydende besked fra to forskellige forskere, som B.T. har talt med inden for den seneste uge.
Fælles for de to er, at de er af jødisk afstamning, at de er eksperter inden for mellemøstkonflikten på danske uddannelsesinstitutioner, og at de tidligere har deltaget i den offentlige debat via optrædener i danske medier.
Og så har de begge i løbet af oktober takket pænt nej tak til adskillige tilbud om at deltage som ekspertkilder i nyhedsartikler, podcast og tv-udsendelser.
Af ren og skær frygt for, hvad der kan ske for dem selv og deres familier i det, som er blevet en meget anspændt situation. Også herhjemme.
De to forskere har derfor stillet det som krav for deres medvirken her, at de forbliver anonyme, så vi har valgt at kalde dem forsker A og forsker B.
»Jeg føler mig nervøs over det. Især over tv- og radiooptrædener, for det er der, hvor man er mest eksponeret,« siger den ene, forsker A, til B.T.
»Jeg har blandt andet sagt nej til flere tv-stationer, og det har jeg aldrig gjort før. Det har jeg faktisk aldrig nogensinde overvejet at gøre. Men jeg frygter på mine børns vegne,« forklarer han desuden.
Forsker A suppleres af forsker B, en kollega på en anden dansk uddannelsesinstitution:
»Selv om jeg ser det som en pligt at være med til at nuancere billedet, så begynder jeg at frygte nu, hvilke konsekvenser, det kan få for mig og min familie,« siger forsker B, som er ph.d. og videnskabelig assistent på et dansk universitet.
Han forklarer, at han og andre jøder lige nu oplever en stigende antisemitisme i Europa, som peaker hver gang, der er konflikt i Mellemøsten.
»Det er ikke en ubegrundet frygt. Jeg er bange for, at hvis mit navn optræder i medierne, så vil folk kunne finde frem til mit hjem,« siger forsker B.
»Vi har set i Berlin, at der er blevet sat davidsstjerner på folks hjem som under krigen. Jeg er bange for, at jeg og min familie kan blive et mål for nogle mennesker, som vil israelere og jøder det dårligt. Jeg har små børn, så den konfrontation er jeg ikke interesseret i at opleve,« understreger han desuden.
Forsker A har lagt mærke til, at der er noget, som han har savnet i den offentlige danske debat omkring krigen mellem Israel og Hamas på det seneste.
»Der er meget få på sociale medier i den arabiske del af den danske befolking, der siger decideret fra og har fordømt det, som Hamas har foretaget sig,« mener forsker A.
Han forventer, at omfanget af den øjeblikkelige antisemitisme, som også han oplever, vil vokse, når Israel givetvis indleder en massiv landoffensiv i Gaza.
»Det vil vokse, og folk vil vende sig voldsomt mod Israel. Men det vil ikke kun være imod Israel. Det kommer også til at gå ud over den generelle jødiske befolkning. Jeg synes virkelig, det er ubehageligt. Virkelig meget,« siger forsker A.
De jødiske forskere er imidlertid ikke de eneste, som har betænkeligheder ved at deltage i den offentlige debat via medierne omkring konflikten.
Således siger seniorforsker his Dansk Institut for Internationale Studier, islamforsker Saer El-Jaichi, at han oplever, at kolleger 'går på æggeskaller og giver sig selv mundkurv på af frygt for konsekvenser for deres job og så videre'.
»Jeg har som udgangspunkt ikke noget imod at stille op, men som udgangspunkt vil jeg gerne på forhånd høre præmissen for interviewet,« forklarer Saer El-Jaichi.
»Debatten er meget betændt for tiden, og der foregår en hetzkampagne mod alle, der ikke ligesom vil endorse (godkende eller støtte, red.) den israelske fremfærd. Det kan vi godt mærke, og jeg taler med folk og også andre forskere, som ikke vil stille op,« forklarer han.
Flere øvrige forskere, som B.T. har talt med om den øjeblikkelige situation, nævner desuden frygten for en voldsom reaktion fra andre ekspertkilder internt i det akademiske miljø, hvor tonen kan være ekstremt hård.
Saer El-Jaichi har imidlertid truffet beslutning om, at han ønsker at tage bladet fra munden. Også i en anspændt situation som denne.
»Men jeg er selektiv og gør det meget omhyggeligt, for den danske mediedækning er ofte meget ukritisk over for Netanyahus højreradikale politik,« siger Saer El-Jaichi.
»Det er lige før, at den israelske dækning, som jeg også følger, er mere nuanceret end den danske. Det er tankevækkende, synes jeg,« tilføjer han.
Både Saer El-Jaichi samt forsker A og B er enige om, at den offentlige debat i Danmark bliver fattigere af, at eksperter ikke ønsker at udtale sig. Af den ene eller den anden grund.
Og alle siger de, at de oplever netop det; at kolleger vælger debatten fra.
»Det er ikke sundt for vores demokrati og for vores offentlige debat, at folk vælger selvcensuren. Men situationen er så anspændt, at folk vælger debatten fra,« siger Saer El-Jaichi.
»Vi får ikke alle nuancer og kompleksiteter frem i debatten,« supplerer forsker A, som kalder det 'kontraproduktivt' for et land som Danmark, at eksperter ikke føler, at de kan give deres besyv med uden at få fornemmelsen af at være udsat.
Forsker B pointerer desuden, at den store taber bliver den almindelige dansker.
»Når vi ikke får alle stemmer med, så gør det, at almindelige, fornuftige mennesker ikke kan træffe fornuftige beslutninger og forstå konflikten nuanceret. De mennesker, som allerede har taget stilling, rykker sig ikke,« konstaterer forsker B således og tilføjer:
»Men den der videnskabeligt funderede nuancering og det historiske perspektiv vil mangle. Og hvis almindelige mennesker ikke kan få det i den offentlige debat, så bliver de nemmere ofre for informationskrige og propaganda.«
