Mens tre danske talspersoner fra den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir sidder og smågriner i et moderne podcaststudie, fortæller de det helt åbent:
De støtter sharia »100 procent« og går også ind for stening, piskning og håndsafhugning som straf til folk, der enten er utro, drikker alkohol eller stjæler.
Som B.T. tidligere har beskrevet, har Hizb ut-Tahrir succes med at nå ud til især unge i Danmark på sociale medier, blandt andet gennem podcasten »Det islamiske perspektiv«. Noget, som eksperter og politikere har advaret mod, fordi det kan radikalisere unge.
I den seneste episode af Hizb ut-Tahrirs podcast »Det islamiske perspektiv«, kan man høre talspersonerne Elias Ramadan Lamrabet, Taimullah Abu-Laban og Aqeel Abu Osama erklære deres støtte til blandt andet stening.
Ifølge to islamforskere afslører udtalelserne, hvor ekstreme Hizb ut-Tahrir er.
Samtidig er de udtryk for, at organisationen forsøger at »normalisere« straffe som stening og sende et »radikaliserende signal« til deres unge følgere.
Ifølge professor ved Københavns Universitet, Thomas Hoffmann, er det »klassisk fundamentalistisk sunniislam«, som talspersonerne fra Hizb ut-Tahrir giver udtryk for.
»Den er kendetegnet ved at være meget optaget af sharia, ikke bare som et etisk og moralsk system eller ideal, men som et lov- og straffesystem,« forklarer han og fortsætter:
»De peger på de her straffe, som står sort på hvidt i Koranen: At hvis du drikker vin, så er det pisk, og hvis du stjæler, så er det håndsafhugning og så videre. Jeg kalder det en form for straffefetichisme, for det er meget afgørende for dem.«
Lektor sammesteds, Brian Arly Jacobsen, peger på, at man i nyere tid har set for eksempel Taleban i Afghanistan anvende stening og lignende straffe.
Man skal ifølge ham huske på, at Hizb ut-Tahrir ønsker et islamisk kalifat.
»For dem fungerer sharia ikke primært som etik, spiritualitet eller personlig fromhed, men som et stats- og magtprojekt, der skal implementeres top-down gennem et kalifat, for eksempel som Islamisk Stat prøvede at gøre det i Syrien,« siger Brian Arly Jacobsen.
Begge islamforskere hæfter sig ved, hvor åbent talspersonerne fra Hizb ut-Tahrir erklærer deres støtte til shariastraffe. Ifølge Thomas Hoffmann balancerer de på grænsen til at sige noget ulovligt – men gør det lige præcis ikke.
»Det er der, hvor pressen er vigtig, så vi kan kaste lys på det. Det er jo lidt en form for grooming, hvor de forbereder folk på at gøre sig parate til de her ting. Så de normaliserer de her straffe og forbereder folk på, at de skal være en del af det kalifat, de håber vil komme,« siger han.
»At Hizb ut-Tahrirs talspersoner siger dette så eksplicit, har også en strategisk dimension. Det fungerer som identitetspolitisk markør: »Vi er de sande muslimer, de andre er kompromissøgende«, og de sender et radikaliserende signal til unge sympatisører, der søger absolutte svar og moralsk klarhed,« siger Brian Arly Jacobsen.
Han mener, at støtten til Hizb ut-Tahrirs ekstreme synspunkter om sharia og stening er »meget marginal« blandt muslimer i Danmark og i Europa.
Thomas Hoffmann peger på, at der er en bredere kreds af muslimer – også udenfor Hizb ut-Tahrir – som deler deres synspunkter.
»Jeg tror, at flertallet af muslimer lægger afstand til Hizb ut-Tahrir, men de har samtidig fat i noget, der skaber resonans blandt mange, måske især, når de blander det med kritik af Vesten,« siger han.
B.T. har uden held forsøgt at få et interview med de tre talspersoner, ligesom vi forgæves har rettet henvendelse til Hizb ut-Tahrir.
